6.753
redigeringer
Aarhus Kalkværk: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Buhl (diskussion | bidrag) (→Kilder: Preben Rasmussens udklipssamling.) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus-Kalkværk-1900.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Kalkværk, der var ejet af [[C. Langballe & Søn]], set fra [[Jægergårdsgade]], der tidligere havde et nordligere forløb end i dag. I kalkværkets bindingsværksbygning med skorstenen stod en stor kalkovn. Fotograf: Ukendt, 1900, Den Gamle By.]] | [[Fil:Aarhus-Kalkværk-1900.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Kalkværk, der var ejet af [[C. Langballe & Søn]], set fra [[Jægergårdsgade]], der tidligere havde et nordligere forløb end i dag. I kalkværkets bindingsværksbygning med skorstenen stod en stor kalkovn. Fotograf: Ukendt, 1900, Den Gamle By.]] | ||
'''Aarhus Kalkværk''' blev etableret på [[Kalkværksgrunden|en grund]] på Aarhus Sydhavn i 1872 af en kreds af borgere. Efter otte år blev værket i 1880 overtaget af [[C. Langballe & Søn]], der både drev [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] umiddelbart nord for (hvor [[Kulbroen]] i dag ligger) og drev et tegl- og kalkværk ved [[Vesterbro Torv]]. Kalkværket eksisterede på Sydhavnen frem til 1950. | '''Aarhus Kalkværk''' blev etableret på [[Kalkværksgrunden|en grund]] på [[Aarhus Sydhavn]] i 1872 af en kreds af borgere. Efter otte år blev værket i 1880 overtaget af [[C. Langballe & Søn]], der både drev [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] umiddelbart nord for (hvor [[Kulbroen]] i dag ligger) og drev et tegl- og kalkværk ved [[Vesterbro Torv]]. Kalkværket eksisterede på Sydhavnen frem til 1950. | ||
=== Kalkværksbygningerne === | === Kalkværksbygningerne === | ||
Omkring år 1900 blev kalkværket beskrevet som en kalkbrænderibygning i bindingsværk med tavl af mursten. Bygningens indre var domineret af en kulfyret kalkovn og i midten en høj skorsten. I en grundmuret tilbygning i en etage fandtes en mørtelfabrik, der eksisterede frem til 1920. Derudover fandtes der i en grundmuret bygning på arealets nordøstlige del en tagpapfabrik, imens der var lager i en række mindre skure og udbygninger. Under åben himmel mod bl.a. Jægergårdsgade var der oplag af kalksten. | Omkring år 1900 blev kalkværket beskrevet som en kalkbrænderibygning i bindingsværk med tavl af mursten. Bygningens indre var domineret af en kulfyret kalkovn og i midten en høj skorsten. I en grundmuret tilbygning i en etage fandtes en mørtelfabrik, der eksisterede frem til 1920. Derudover fandtes der i en grundmuret bygning på arealets nordøstlige del en tagpapfabrik, imens der var lager i en række mindre skure og udbygninger. Under åben himmel mod bl.a. Jægergårdsgade var der oplag af kalksten. | ||
Udover kalkværksbygningen opførte virksomheden i 1908 hjørnebygningen [[Spanien 65]], der blev tegnet af arkitekten Peter Marius Wier. Huset blev brugt som kontor og bolig for kalkværkets bestyrer. | Udover kalkværksbygningen opførte virksomheden i 1908 hjørnebygningen [[Spanien 65]], der blev tegnet af arkitekten [[Peter Marius Wier]]. Huset blev brugt som kontor og bolig for kalkværkets bestyrer. | ||
=== Produktionens omlægning og nye bygninger === | === Produktionens omlægning og nye bygninger === | ||