Anonym

Kulkrisen i 1947: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Usikker is 1947.jpg|350px|thumb|right|I starten af februar var isen i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] endnu usikker at færdes på - senere på måneden blev isen desværre alt for sikker.]]
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer.
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer.


=== Storm, frost og sne over Aarhus ===
=== Storm, frost og sne over Aarhus ===
3. februar sad det første skib fast i isen ved [[Aarhus Bugt]], og 5. februar måtte byens egne isbrydere ”[[Isbryderen Hermes|Hermes]]” og ”[[Isbryderen Aros|Aros]]” give op, og Statens Isbrydertjeneste blev bedt om hjælp. Den konstante østenvind blev ved med at presse is ind i Aarhus Bugten, og 9. februar var Kalundborgfærgen 7 timer forsinket på grund af isen. 11. februar var havnen for første gang i perioden frosset helt til, og [[Århus Stiftstidende]] kunne berette at selv Vesterhavet var så fyldt med drivsis, at fiskere ikke kunne arbejde. I de næste par uger kæmpede isbrydere med at få skibe ud og ind ad Aarhus Havn, men 21. februar blev Aarhus opgivet af Statens Isbrydertjeneste, som kaldte sin store isbryder ”Isbjørn” væk, for at den kunne hjælpe et skib med kul til København.  
3. februar sad det første skib fast i isen ved [[Aarhus Bugt]], og 5. februar måtte byens egne isbrydere ”[[Isbryderen Hermes|Hermes]]” og ”[[Isbryderen Aros|Aros]]” give op, og Statens Isbrydertjeneste blev bedt om hjælp. Den konstante østenvind blev ved med at presse is ind i Aarhus Bugten, og 9. februar var Kalundborgfærgen 7 timer forsinket på grund af isen. 11. februar var havnen for første gang i perioden frosset helt til, og [[Århus Stiftstidende]] kunne berette at selv Vesterhavet var så fyldt med drivsis, at fiskere ikke kunne arbejde. I de næste par uger kæmpede isbrydere med at få skibe ud og ind ad Aarhus Havn, men 21. februar blev Aarhus opgivet af Statens Isbrydertjeneste, som kaldte sin store isbryder ”Isbjørn” væk, for at den kunne hjælpe et skib med kul til København.  
[[Fil:Nørrebrogade 1947.jpg|275px|thumb|left|Fru Christensen tager sit stivfrosne vasketøj ned i køkkenet på [[Nørrebrogade]] [[Nørrebrogade 18|18]]. På køkkenbordet sidder den grædende søn Ernst.]]


5. marts slap frosten endeligt sit tag i Aarhus, men kun for at blive afløst af store mængder sne, der igen blev efterfulgt af frost. Det pludselige tøvejr medførte nye problemer som mudrede veje, snefygning, sprængte vand- og gasrør og ødelagte radiatorer.  
5. marts slap frosten endeligt sit tag i Aarhus, men kun for at blive afløst af store mængder sne, der igen blev efterfulgt af frost. Det pludselige tøvejr medførte nye problemer som mudrede veje, snefygning, sprængte vand- og gasrør og ødelagte radiatorer.  
Linje 41: Linje 38:


Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”''
Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”''
[[Fil:Frossen Aarhus Havn 1947.jpg|400px|thumb|right|I marts 1947 var skibsfarten i [[Aarhus Havn]] gået helt i stå. Skibene lå indefrosset på rad og række i havnen.]]


Stemningen mod København var ikke god, og byens aviser rasede. 4. marts skrev Århus Stiftstidende under overskriften ''”Aarhus Havn skal aabnes – for at København kan faa kul”'', at Statens Isbrydertjeneste nu for alvor overvejede at få Aarhus Havn åbnet, med henblik på at få Bodenhammers værdifulde last til København.
Stemningen mod København var ikke god, og byens aviser rasede. 4. marts skrev Århus Stiftstidende under overskriften ''”Aarhus Havn skal aabnes – for at København kan faa kul”'', at Statens Isbrydertjeneste nu for alvor overvejede at få Aarhus Havn åbnet, med henblik på at få Bodenhammers værdifulde last til København.