Anonym

Ny Hovedgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Ny Hovedgade (vis kildekode)

Versionen fra 3. jul. 2015, 08:03

684 bytes tilføjet ,  3. juli 2015
Kilder og litteratur samt sproglige rettelser.
m (Rettelse af en stavefejl.)
(Kilder og litteratur samt sproglige rettelser.)
Linje 21: Linje 21:
* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].
* Bygningsinspektør [[Kristian Møller]].
* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen]].
* Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen]].
* Arkitekturprofessor Kai Gottlob.
* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).
* Civilingeniør Henrik Halberg.
* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).


===Planens bestemmelser===
===Planens bestemmelser===
I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.
I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.


Den 11. februar 1954 vedtog byrådet med stemmer fra samtlige byrådsmedlemmer, at betænkningen skulle være grundlaget for al fremtidig byplanlægning i midtbyen. I de kommende år skulle der vedtages seks byplanvedtægter, som etapevist skulle gøre det muligt at realisere Ny Hovedgade. Anlægsarbejdet forventedes at blive igangsat i 1958 og blive afsluttet i 1982 efter 24 år.
Den 11. februar 1954 vedtog byrådet med stemmer fra samtlige byrådsmedlemmer, at betænkningen skulle være grundlaget for al fremtidig byplanlægning i midtbyen. I de kommende år skulle der vedtages seks byplanvedtægter, som etapevist skulle realisere Ny Hovedgade. Anlægsarbejdet forventedes at blive igangsat i 1958 og blive afsluttet i 1982 efter 24 år.


Ny Hovedgade-planen havde mange paralleller til den samtidige gennembrudsplan for Thomas B. Thriges Gade i Odense, og derudover var mange tanker identiske med dem, der på samme tid prægede byplanlægningen i Sverige, hvor bykernerne blev omstruktureret efter meget omfattende center- og trafikplaner.
Ny Hovedgade-planen havde mange paralleller til den samtidige gennembrudsplan for Thomas B. Thriges Gade i Odense, og derudover var mange tanker identiske med dem, der på samme tid prægede byplanlægningen i Sverige, hvor bykernerne blev omstruktureret efter meget omfattende center- og trafikplaner.
Linje 36: Linje 36:
[[Fil:Domkirken.jpg|400px|thumb|right|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]
[[Fil:Domkirken.jpg|400px|thumb|right|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]


I Aarhus Byråd var der gennemgående en stor begejstring for vedtagelsen af Ny Hovedgade-planen i 1954. Borgmester Svend Unmack Larsen sagde bl.a. om planen:  
I Aarhus Byråd var der gennemgående en stor begejstring for vedtagelsen af Ny Hovedgade-planen i 1954. Borgmester Svend Unmack Larsen sagde bl.a. om planen:


:”Det er en stor plan, en vældig plan, der ser fremad, som den skal gøre det i landets næststørste by, i en by, der så sandelig ikke ønsker at ligge død hen eller luske sig igennem tilværelsen, men ønsker at se fremad for de kommende slægter.”


Hos byens handelsstand, der bl.a. efter logikken skulle nyde godt at planen, var der imidlertid skepsis overfor mulige eksproprieringer og et årtier langt byggerod lige midt i handelsområdet. Heller ikke de lokale banker ønskede at engagere sig og ville ikke yde lån til private nybyggerier langs Ny Hovedgade. Borgmester Svend Unmack Larsen mente dog, at planen blot skulle forklares ordentligt for offentligheden og dermed overbevise offentligheden om alle dens fordele.
:''”Det er en stor plan, en vældig plan, der ser fremad, som den skal gøre det i landets næststørste by, i en by, der så sandelig ikke ønsker at ligge død hen eller luske sig igennem tilværelsen, men ønsker at se fremad for de kommende slægter.”''


Igennem de politiske forhandlinger havde man håbet på statslig støtte til projektet fra saneringslovens puljer og fra Statens Vejfond. Imidlertid var saneringsbehovet blandt de huse, der skulle nedrives, langt fra så stort, og vejanlægget havde samtidig ingen regional eller national betydning, da Ringgade allerede ledte den gennemkørende trafik forbi Aarhus. Derfor blev statsstøtten umulig at opnå, og projektet kom derfor ikke i gang i 1958 som planlagt. I stedet begyndte en kritisk debat i byrådet om det hensigtsmæssige i at fastholde Ny Hovedgade som plangrundlag.
 
Hos byens handelsstand, der efter logikken skulle nyde godt at planen, var der imidlertid skepsis overfor mulige eksproprieringer og et årtier langt byggerod lige midt i handelsområdet. Heller ikke de lokale banker ønskede at engagere sig og ville ikke yde lån til private nybyggerier langs Ny Hovedgade. Borgmester Svend Unmack Larsen mente dog, at planen blot skulle forklares ordentligt for offentligheden, så offentligheden ville blive overbevist om alle dens fordele.
 
Igennem de politiske forhandlinger havde man håbet på statslig støtte til projektet fra saneringslovens puljer og fra Statens Vejfond. Imidlertid var saneringsbehovet blandt de huse, der skulle nedrives, langt fra så stort, og vejanlægget havde samtidig ingen regional eller national betydning, da Ringgaden allerede ledte den gennemkørende trafik forbi Aarhus. Derfor blev statsstøtten umulig at opnå, og projektet kom derfor ikke i gang i 1958 som planlagt. I stedet begyndte en kritisk debat i byrådet om det hensigtsmæssige i at fastholde Ny Hovedgade som plangrundlag.


Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] er med sin nuværende udformning ligeledes et resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.
Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] er med sin nuværende udformning ligeledes et resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.
Linje 51: Linje 53:
Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, så havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for bykultur i Århus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast udvalg for bygnings- og miljøbevaring kaldet [[Aarhus Kulturmiljøråd]].
Selvom Bernhardt Jensen i 1954 havde været del af byrådets enstemmige vedtagelse af Ny Hovedgade, så havde han en stor historisk interesse, som han nu omsatte til praksis. I årene 1962-64 fik han et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette [[Foreningen for bykultur i Århus]]. Derudover fik han i 1968 gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast udvalg for bygnings- og miljøbevaring kaldet [[Aarhus Kulturmiljøråd]].


Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.
Parallelt dermed vedtog Aarhus Byråd i 1965 en dispositionsplan for den indre by, hvor Ny Hovedgade endegyldigt var skrevet ud. Selvom andre gennembrudsplaner blev drøftet frem til midten af 1970’erne, bl.a. [[Allégaderingen]], så endte Bernhardt Jensens kulturhistoriske initiativer dog med at slå stærkt igennem, og midtbyen blev skånet.


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
''Ny hovedgade i Århus'', udarbejdet af Frederiksgade-kommissionen 1953. Vedtaget af Århus byråd 11. februar 1954, Universitetsforlaget, 1954.
* Byrådsmøde 11. februar 1954.
* Christensen, Søren Bitsch og Nina Javette Koefoed (red.): ''Århus i Verden : Fra bjerget til byen 2'', Aarhus Universitetsforlag, 2006.
* Gejl, Ib (red.): ''Århus – Byens historie 1945-1995, 4'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
* Jensen, Bernhardt: ”Foregangsby – eller rentier. Om udviklingen i Århusområdet", ''Byplan'', 1960, s. 2-7.
* Nielsen, Henning Spure: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000 : alternativer til virkeligheden'', Århus Byhistoriske Fond, 2003.
* ''Ny hovedgade i Århus'', udarbejdet af Frederiksgade-kommissionen 1953. Vedtaget af Århus byråd 11. februar 1954, Universitetsforlaget, 1954.
* Thomassen, Ole: "Idealby og virkelighed. En gade i Aarhus", ''Byplan'', 1956, s. 19-22.
Buhl
651

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/22435"