106
redigeringer
Dansk Kvindesamfunds Hus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Buhl (diskussion | bidrag) (Indsættelse af billeder.) |
Malthe82 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Som en reaktion på de herskende forhold fremsatte Dansk Kvindesamfunds århusianske afdeling, der var oprettet i 1886, i 1917 et forslag om at opføre et hus med boliger til enlige selverhvervende kvinder, men det økonomiske grundlag for huset var på den tid ikke til stede. Først et årti senere i 1927 blev forslaget genfremsat af bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund fru Voldborg Ølsgaard, og i 1928 blev der gennem salg af aktier skabt grundlag for at oprette et selskab, der skulle opføre og drive det foreslåede hus. Det blev dog i de følgende år ikke uden vanskeligheder, at husets opførelse blev realiseret. | Som en reaktion på de herskende forhold fremsatte Dansk Kvindesamfunds århusianske afdeling, der var oprettet i 1886, i 1917 et forslag om at opføre et hus med boliger til enlige selverhvervende kvinder, men det økonomiske grundlag for huset var på den tid ikke til stede. Først et årti senere i 1927 blev forslaget genfremsat af bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund fru Voldborg Ølsgaard, og i 1928 blev der gennem salg af aktier skabt grundlag for at oprette et selskab, der skulle opføre og drive det foreslåede hus. Det blev dog i de følgende år ikke uden vanskeligheder, at husets opførelse blev realiseret. | ||
Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra byrådet, som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt. | Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[byrådet|Århus Byråd]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt. | ||
Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken. | Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken. | ||
