651
redigeringer
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buhl (diskussion | bidrag) (Indsættelse af billeder.) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991. | '''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991. | ||
[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|thumb|400px|right|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]] | |||
[[Fil:Sykursus1940.jpg|thumb|400px|right|Et sykursus afholdt af Dansk Kvindesamfund i 1940]] | |||
===Husets opførelse 1928-30=== | ===Husets opførelse 1928-30=== | ||
Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer. | Dansk Kvindesamfund blev grundlagt i 1871 med det formål at give kvinder mulighed for at blive mere selvstændige medlemmer af familie og stat bl.a. ved at åbne adgang for selverhvervelse. Kvindesamfundet blev dannet på en tid, hvor kvinder ikke havde valgret, hvor kvinder havde begrænset adgang til uddannelse, og hvor der ikke fandtes ligeløn. Kvinders adgang til at forsørge sig selv gennem arbejde uden for hjemmet var vanskelig, og enlige kvinder var ofte henvist til at bo hos familiemedlemmer. | ||
Linje 11: | Linje 12: | ||
Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og Nygade. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.” | Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og Nygade. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.” | ||
[[Fil:Kvindesamfundet-Et-Dukkehjem-1960.jpg|thumb|400px|right|Dansk Kvindesamfund markerede i 1960 89-året for samfundets stiftelse med en gengivelse af Henrik Ibsens stykke "Et dukkehjem".]] | |||
===Beboere og aktiviteter 1930-91=== | ===Beboere og aktiviteter 1930-91=== | ||
Linje 18: | Linje 20: | ||
I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd. | I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd. | ||
[[Fil:Kvindesamfundet-Kvinden-i-dag1960.jpg|thumb|400px|right|"Kvinden i dag" gengivet i 1960 i forbindelse med 89-året for Dansk Kvindesamfunds stiftelse.]] | |||
===Restauranter=== | ===Restauranter=== |
redigeringer