651
redigeringer
Nygade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Billeder
Buhl (diskussion | bidrag) (→Slumkvarter i det 20. århundrede: sproglig rettelse) |
Buhl (diskussion | bidrag) (Billeder) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Nygade''' er beliggende parallelt med Vestergade mellem [[Vor Frue Kirke]] og [[Grønnegade]]. Oprindeligt bestod gaden af små et-, to- og trefags huse fra 1800-tallet, og i en del af det 20. århundrede var gaden præget af fattigdom og kriminalitet. I årene 1959-65 blev husene nedrevet, hvorefter [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1970’erne opførte en funktionalistisk boligbebyggelse i røde mursten på stedet efter tegninger af arkitekten [[Harald Salling-Mortensen]]. Nygade findes fortsat som gadenavn, men hovedparten omfatter i dag et indhegnet fællesareal for boligbebyggelsen. | '''Nygade''' er beliggende parallelt med Vestergade mellem [[Vor Frue Kirke]] og [[Grønnegade]]. Oprindeligt bestod gaden af små et-, to- og trefags huse fra 1800-tallet, og i en del af det 20. århundrede var gaden præget af fattigdom og kriminalitet. I årene 1959-65 blev husene nedrevet, hvorefter [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1970’erne opførte en funktionalistisk boligbebyggelse i røde mursten på stedet efter tegninger af arkitekten [[Harald Salling-Mortensen]]. Nygade findes fortsat som gadenavn, men hovedparten omfatter i dag et indhegnet fællesareal for boligbebyggelsen. | ||
[[Fil:Nygade-1930.jpg|thumb|400px|right|Nygade kunne ved første øjekast virke idyllisk, men bag de forfaldne facader herskede kriminelle forhold såsom vold, druk, spil, prostitution og smugkroer. Gaden ses her i 1930]] | |||
===Historie 1801-1940=== | ===Historie 1801-1940=== | ||
Nygade opstod først begyndelsen af 1800-tallet, men i 1966 viste arkæologiske fund såsom søm, forarbejdet jern og lerkar dog, at en bosætning på stedet har eksisteret helt tilbage til vikingetiden. Fra 13-1400-tallet blev området kendt som et fattigkvarter. | Nygade opstod først begyndelsen af 1800-tallet, men i 1966 viste arkæologiske fund såsom søm, forarbejdet jern og lerkar dog, at en bosætning på stedet har eksisteret helt tilbage til vikingetiden. Fra 13-1400-tallet blev området kendt som et fattigkvarter. | ||
| Linje 6: | Linje 7: | ||
I folketællingerne fremkom navnet Nygade første gang i 1801. Grundene var på den tid ejet af [[Harboe Meulengracht]] (1767-1853), der både var justitsråd, købmand og skibsreder. Meulengracht annoncerede løbende fra 1803 og frem i Aarhus Stiftstidende med, at man i Nygade kunne købe eller leje boder, dvs. boliger for mindrebemidlede. Den sidste annoncering sås i 1840, og gaden må da antages at have været færdiganlagt, hvorfor den da også ses på kort over byen på dette tidspunkt. | I folketællingerne fremkom navnet Nygade første gang i 1801. Grundene var på den tid ejet af [[Harboe Meulengracht]] (1767-1853), der både var justitsråd, købmand og skibsreder. Meulengracht annoncerede løbende fra 1803 og frem i Aarhus Stiftstidende med, at man i Nygade kunne købe eller leje boder, dvs. boliger for mindrebemidlede. Den sidste annoncering sås i 1840, og gaden må da antages at have været færdiganlagt, hvorfor den da også ses på kort over byen på dette tidspunkt. | ||
Der opstod hurtigt et præg af fattiggade, hvilket bl.a. kan ses på tidlige fotografier fra 1860’erne af forfaldne huse i gaden. Fattigdommen kunne give anledning til uro og kriminalitet, og det berettedes derfor i 1847, at Nygade indgik i vægterkorpsets natlige patrulje igennem byen. Omkring 1890 var der forslag fremme om at sanere husene, men ingen finansiering til formålet kunne på den tid fremskaffes. I mellemkrigstiden opstod der i Nygade og Vestergade et værtshusmiljø, og heriblandt var mange kroer uden bevilling, dvs. smugkroer. | Der opstod hurtigt et præg af fattiggade, hvilket bl.a. kan ses på tidlige fotografier fra 1860’erne af forfaldne huse i gaden. Fattigdommen kunne give anledning til uro og kriminalitet, og det berettedes derfor i 1847, at Nygade indgik i [[Vægtere i Aarhus|vægterkorpsets]] natlige patrulje igennem byen. Omkring 1890 var der forslag fremme om at sanere husene, men ingen finansiering til formålet kunne på den tid fremskaffes. I mellemkrigstiden opstod der i Nygade og Vestergade et værtshusmiljø, og heriblandt var mange kroer uden bevilling, dvs. smugkroer. | ||
===Slumkvarter i det 20. århundrede=== | ===Slumkvarter i det 20. århundrede=== | ||
| Linje 22: | Linje 23: | ||
Stilen i artiklen søgte givetvis efter at skabe sensation, for sådanne slumforhold med dårlige sociale forhold og kriminalitet var i virkeligheden ikke anderledes end det, man på samme tid kunne se i andre større danske byer. Men artiklens fokus på forholdene har givetvis påvirket en folkelig interesse for en sanering af gaden, og i de følgende år kom der da også skred i disse planer på politisk niveau. | Stilen i artiklen søgte givetvis efter at skabe sensation, for sådanne slumforhold med dårlige sociale forhold og kriminalitet var i virkeligheden ikke anderledes end det, man på samme tid kunne se i andre større danske byer. Men artiklens fokus på forholdene har givetvis påvirket en folkelig interesse for en sanering af gaden, og i de følgende år kom der da også skred i disse planer på politisk niveau. | ||
[[Fil:Nygade2015.jpg|thumb|400px|right|I 1970'erne opførte Arbejdernes Andels Boligforening den røde boligbebyggelse efter tegninger af Harald Salling-Mortensen, der havde Nyboder i København som inspirationskilde. På den tid var 1950'ernes ønsker om et højhus i 11 etager blevet opgivet.]] | |||
===Sanering og højhusplaner 1950’erne og 1960’erne=== | ===Sanering og højhusplaner 1950’erne og 1960’erne=== | ||
I 1950-52 nedrev Aarhus Kommune 12 huse i gaden, og i 1951-54 opkøbtes yderligere nogle huse med henblik på nedrivning. Men først i 1959 begyndte arbejdet med at lave en samlet saneringsplan med henblik på at opnå statslig økonomisk støtte i henhold til saneringsloven. I planerne fremkom et ønske om at bygge et 11 etagers højhus på grunden. Denne intensive udnyttelse af det begrænsede areal afspejlede, at Aarhus Kommune på den tid havde pladsmangel til byudvikling, idet der endnu ikke var sket en sammenlægning med forstadskommunerne. Kommunen ville derfor forhindre en befolkningsvandring til nabokommuner såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]] gennem højt byggeri, som kunne give plads til mange be-boere på et kompakt areal inden for kommunegrænsen. | I 1950-52 nedrev Aarhus Kommune 12 huse i gaden, og i 1951-54 opkøbtes yderligere nogle huse med henblik på nedrivning. Men først i 1959 begyndte arbejdet med at lave en samlet saneringsplan med henblik på at opnå statslig økonomisk støtte i henhold til saneringsloven. I planerne fremkom et ønske om at bygge et 11 etagers højhus på grunden. Denne intensive udnyttelse af det begrænsede areal afspejlede, at Aarhus Kommune på den tid havde pladsmangel til byudvikling, idet der endnu ikke var sket en sammenlægning med forstadskommunerne. Kommunen ville derfor forhindre en befolkningsvandring til nabokommuner såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]] gennem højt byggeri, som kunne give plads til mange be-boere på et kompakt areal inden for kommunegrænsen. | ||
