Aarhus Håndværkerforening: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  17. november 2014
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 21: Linje 21:


=== Bygninger ===
=== Bygninger ===
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 2-12-1944, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Håndværkerforenings bygning i [[Paradisgade]] efter [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] i 1944]]
[[Fil:Pokalkeglespil, Aarhus Håndværkerforening 1942.jpg|thumb|left|300px|Pokalkeglespil i Aarhus Håndværkerforening i 1942. Billedtekst fra [[Århus Stiftstidende]]: ''"Haandværkerforeningens næsten 80-årige Æresmedlem [[Hans Christian Secher|Malermester Secher]], som viser han ikke har mistet den sikre Haand. Han væltede alle ni i Slaget. Tilskuerne er fra venstre: kegleudvalgets formand, snedkermester O.A.V. Christiansen, malermester Sjøreen, "sidste Aars Keglekonge" togfører Lundholm med medalje, oldermand Poulsen fra Sadelmagerlauget og vand- og gasmester Loft."'']]  


Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.   
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.   
Linje 35: Linje 35:


==== Schalburgtage ====
==== Schalburgtage ====
[[Fil:Pokalkeglespil, Aarhus Håndværkerforening 1942.jpg|thumb|left|300px|Pokalkeglespil i Aarhus Håndværkerforening i 1942. Billedtekst fra [[Århus Stiftstidende]]: ''"Haandværkerforeningens næsten 80-årige Æresmedlem [[Hans Christian Secher|Malermester Secher]], som viser han ikke har mistet den sikre Haand. Han væltede alle ni i Slaget. Tilskuerne er fra venstre: kegleudvalgets formand, snedkermester O.A.V. Christiansen, malermester Sjøreen, "sidste Aars Keglekonge" togfører Lundholm med medalje, oldermand Poulsen fra Sadelmagerlauget og vand- og gasmester Loft."'']]  
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 2-12-1944, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Håndværkerforenings bygning i [[Paradisgade]] efter [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] i 1944]]


Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer tilstede i bygningen, hvor af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme.
Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer tilstede i bygningen, hvor af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme.