11.873
redigeringer
Aarhus Håndværkerforening: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], cirka 1904]] | |||
'''Aarhus Haandværkerforening''' blev oprettet i 1848. Foreningen holder i dag til på [[Nordhavnsgade]] 4. | '''Aarhus Haandværkerforening''' blev oprettet i 1848. Foreningen holder i dag til på [[Nordhavnsgade]] 4. | ||
Aarhus Haandværkerforening blev dannet den 24. september 1848. Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Gundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion. | Aarhus Haandværkerforening blev dannet den 24. september 1848. Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Gundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
=== Næringsfrihedsloven af 1857 === | === Næringsfrihedsloven af 1857 === | ||
Et af forenings første store emner var Næringsfriheden, og hvordan den ville påvirke håndværksforeningerne. Loven ville ændre på de privilegier, som laugene tidligere havde haft i forholdt til håndværk og skabe fri næring for borgerne. Næringsfrihedsloven blev vedtaget i 1857 og vakte stor bekymring i landets håndværkerforeninger. Aarhus Håndværkerforening havde holdt en lang række møder om emnet og kæmpede stærk mod loven. Loven trådte endeligt i kraft i 1862 og gjorde, at det ikke var nødvendigt at være blevet udnævnt til håndværksmester af laugene. Foreningen ændrede derfor sine forskrifter til at nye mestre skulle betale et indskud på 2 rigsdalere og have [[Borgerskab|borgerskab]]. | Et af forenings første store emner var Næringsfriheden, og hvordan den ville påvirke håndværksforeningerne. Loven ville ændre på de privilegier, som laugene tidligere havde haft i forholdt til håndværk og skabe fri næring for borgerne. Næringsfrihedsloven blev vedtaget i 1857 og vakte stor bekymring i landets håndværkerforeninger. Aarhus Håndværkerforening havde holdt en lang række møder om emnet og kæmpede stærk mod loven. Loven trådte endeligt i kraft i 1862 og gjorde, at det ikke var nødvendigt at være blevet udnævnt til håndværksmester af laugene. Foreningen ændrede derfor sine forskrifter til at nye mestre skulle betale et indskud på 2 rigsdalere og have [[Borgerskab|borgerskab]]. | ||
[[Fil:Aarhus Håndværkerforenings laugssal i 1932. ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Håndværkerforenings laugssal i [[Paradisgade]] i 1932]] | |||
Håndværkerforeningen afholdte også svendeprøver, hvor svendene kunne få afprøvet deres evner. Dette aspekt var en stor del af foreningens arbejde. | Håndværkerforeningen afholdte også svendeprøver, hvor svendene kunne få afprøvet deres evner. Dette aspekt var en stor del af foreningens arbejde. | ||
| Linje 19: | Linje 21: | ||
=== Bygninger === | === Bygninger === | ||
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 2-12-1944, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Håndværkerforenings bygning i [[Paradisgade]] efter [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] i 1944]] | |||
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | ||
| Linje 26: | Linje 30: | ||
For at samle penge ind holdt håndværkerforeningen en stor fest, hvor hele byen var inviteret. Et af festens trækplastre var demonstrationen af elektrisk lys. Det var generelt den måde foreningen samlede ind. Man holdt fester, baller og basarer for at indsamle penge til specifikke formål. | For at samle penge ind holdt håndværkerforeningen en stor fest, hvor hele byen var inviteret. Et af festens trækplastre var demonstrationen af elektrisk lys. Det var generelt den måde foreningen samlede ind. Man holdt fester, baller og basarer for at indsamle penge til specifikke formål. | ||
==== Laugssalen ==== | ==== Laugssalen ==== | ||
En af Aarhus Haandværkerforenings mere kendte dele er laugssalen. Laugssalen bestod af en række egetræsmøbler og trærelieffer til væggene. Laugssalen blev indviet i 1931 i [[Paradisgade 7]], hvor håndværkerforeningen holdt til. I 1957 blev salen pakket ned og flyttet til [[Klostergade]]. Her holdt laugssalen til indtil 2007, hvor den blev flyttet til [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]]. I 2013 blev laugssalen overdraget til [[Den Gamle By]], som har salen som en del af deres samling. Den bliver derefter opbevaret på magasin. | En af Aarhus Haandværkerforenings mere kendte dele er laugssalen. Laugssalen bestod af en række egetræsmøbler og trærelieffer til væggene. Laugssalen blev indviet i 1931 i [[Paradisgade 7]], hvor håndværkerforeningen holdt til. I 1957 blev salen pakket ned og flyttet til [[Klostergade]]. Her holdt laugssalen til indtil 2007, hvor den blev flyttet til [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]]. I 2013 blev laugssalen overdraget til [[Den Gamle By]], som har salen som en del af deres samling. Den bliver derefter opbevaret på magasin. | ||
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening | ==== Schalburgtage ==== | ||
[[Fil:Pokalkeglespil, Aarhus Håndværkerforening 1942.jpg|thumb|left|300px|Pokalkeglespil i Aarhus Håndværkerforening i 1942. Billedtekst fra [[Århus Stiftstidende]]: ''"Haandværkerforeningens næsten 80-årige Æresmedlem [[Hans Christian Secher|Malermester Secher]], som viser han ikke har mistet den sikre Haand. Han væltede alle ni i Slaget. Tilskuerne er fra venstre: kegleudvalgets formand, snedkermester O.A.V. Christiansen, malermester Sjøreen, "sidste Aars Keglekonge" togfører Lundholm med medalje, oldermand Poulsen fra Sadelmagerlauget og vand- og gasmester Loft."'']] | |||
Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer tilstede i bygningen, hvor af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme. | Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer tilstede i bygningen, hvor af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen [[Øst for Paradis]] senere fik hjemme. | ||
=== Aarhus Haandværkerforening efter krigen === | === Aarhus Haandværkerforening efter krigen === | ||
Aarhus Haandværkerforening havde under krigen mistede sin hovedbygning. Dette gjorde, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal. | Aarhus Haandværkerforening havde under krigen mistede sin hovedbygning. Dette gjorde, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal. | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening === | === Formænd for Aarhus Haandværkerforening === | ||
[[Fil:B4053.jpg|300px|thumb|right|Indvielse af Aarhus Håndværkerforenings nye lokaler i [[Klostergade]] i 1952]] | |||
* Drejermester [[P. Holm]] | * Drejermester [[P. Holm]] | ||
* Handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen]] – 1859 | * Handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen]] – 1859 | ||
