11.557
redigeringer
Postvæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kannikegade | [[Fil:Aarhus Postkontor, Kannikegade, 1904.jpg|thumb|right|450px|right|Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]] | ||
Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet. | Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73. | Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var [[Paulus Reinhardt Krahmer]], som virkede omkring 1663-73. | ||
I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til | I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold. | ||
Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ''’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’'' mens publikum skal ''’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’''. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ''’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’''. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | ||
===Fra pløre til damp og skinner=== | ===Fra pløre til damp og skinner=== | ||
[[Fil:Postkontor, Fredens Torv, ca. 1904.jpg|thumb|left|400px|I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]]. Siddende i midten ses Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]].]] | |||
Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn. | Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn. | ||
Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende. | I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende. | ||
[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|250px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]] | |||
===Afdankede officerer=== | ===Afdankede officerer=== | ||
| Linje 41: | Linje 43: | ||
===I fastere rammer=== | ===I fastere rammer=== | ||
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet. | [[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet. | ||
Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale. | [[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|left|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]]] | ||
Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv]] [[Fredenstorv 8|8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale. | |||
I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Carl H. Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]. | I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Carl H. Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]. | ||
| Linje 55: | Linje 58: | ||
===Postmestre i Aarhus=== | ===Postmestre i Aarhus=== | ||
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|right|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]] | |||
:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]] | :1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]] | ||
| Linje 84: | Linje 88: | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | [[Kategori: Embedsmænd]] | ||
[[Kategori: Kommunikation & medier]] | |||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||
