11.557
redigeringer
Postvæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kannikegade 16, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Post og Telegrafbygningen i [[Kannikegade 16]]]] | |||
Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet. | Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet. | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
===Fra pløre til damp og skinner=== | ===Fra pløre til damp og skinner=== | ||
Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn. | Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn. | ||
[[Fil:Aarhus Hovedpostkontor, Børge Venge, 1960.jpg|300px|left|thumb|Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren [[Axel P. Jensen]]s flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.]] | |||
Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | ||
| Linje 38: | Linje 42: | ||
===I fastere rammer=== | ===I fastere rammer=== | ||
[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Postmester Johan Ludvig Federspeil]] | [[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Postmester Johan Ludvig Federspeil]] | ||
[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet. | [[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet. | ||
Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale. | Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i [[Mejlgade]] ved [[Olufsgyde]]. I 1870erne flyttede posthuset til [[Fredenstorv 8]], som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale. | ||
I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Carl H. Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]. | I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger [[Carl H. Nagel]] overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i [[Kannikegade]] på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]]. | ||
