Skandinavisk Yoga og Meditationsskole

Skandinavisk Yoga og Meditationsskole – i daglig tale kaldet Yogaskolen – er en veletableret og moderne tilpasset yogaskole, der bygger på den tantriske tradition. Skolen anser sig ikke for at være en religion eller have noget religiøst islæt. Yogaskolen åbnede i 1975, og dens nuværende placering er i det hippe miljø i Vestergade, hvor den siden 1980 har ligget side om side med caféer, secondhandbutikker og kunstgallerier. På dansk grund blev Yogaskolen oprindeligt åbnet i København i 1970 af Swami Janakananda, der er født i København i 1939 med det borgerlige navn Jørgen Drejager. Janakananda var stærkt inspireret af den indiske Swami Satyananda Saraswati, af hvem han blev initieret, dvs. indviet som swami i 1969. Swami er en titel, der giver en vis status i det traditionelle indiske lærer-/præstehierarki. Forinden havde Janakananda modtaget undervisning af Satyananda i forbindelse med rejser i Indien. Denne uddannelse tog Janakananda med sig til Skandinavien, heriblandt Danmark, hvor han oprettede en række yogaskoler i bl.a. København, Håå (Sverige), Aarhus mv. Siden grundlæggelsen har de forskellige yogaskoler i Skandinavien samarbejdet på forskellig vis, og her har skolen i Håå i en længere periode fungeret som et fælles kursuscenter med fordybelses- og uddannelsesforløb henvendt til både yogaelever og -lærere. De skandinaviske yogaskoler bygger endvidere alle på Janakanandas grundbog Tantrayoga og meditation i hverdagen, som beskriver Janakanandas principper for tantrayoga og meditation med henblik på at udbrede disse blandt almindelige mennesker, der umiddelbart står udenfor traditionen. Yogaskolen understreger, at den først og fremmest er en kursusvirksomhed, der tilbyder yoga til et bredt udsnit af befolkningen. Den anser sig under ingen omstændigheder for at være en religion og føler sig ikke knyttet til nogen religioner. Skolen anerkender fuldt ud, at yoga udspringer af en specifik kulturel kontekst, nemlig den indiske, men betragter ikke denne kultur som specifikt religiøs. Skolens navn er derfor meget passende for den undervisning, skolen tilbyder. Oprindeligt menes skolen i København at have heddet Satyan Yoga Ashram, hvilket kan klinge mere hinduistisk og indforstået. Ved at kalde skolen et mere neutralt navn – Skandinavisk Yoga og Meditationsskole – rammer skolen en bred målgruppe og signalerer, at yoga er noget, alle kan gå til.

Gruppens historie i lokalområdet

Skolen i Aarhus blev etableret i 1975. De involverede ved etableringen var bl.a. Ole Smith og Swami Trimurti samt Swami Tinmudra, som varetog den første undervisning. Indtil årsskiftet 1979/80 holdt skolen til i lejede lokaler i Fredensgade, men flyttede i begyndelsen af 1980 til Vestergade, hvor fonden bag skolen siden 1982 har ejet en del af bygningen i nr. 45. Førhen har der været op mod syv yogalærere, der alle har taget en fireårig uddannelse hos Satyananda i Indien, men i dag (som for 10 år siden) er ægteparret Gunnar og Laxmi Petersen de eneste lærere på stedet.

Organisation

Den daglige ledelse af skolen varetages af Gunnar Petersen, der har drevet skolen siden 1983. I 1987 blev hans ægtefælle, Laxmi Petersen, endvidere tilknyttet. Året forinden Gunnars tiltrædelse i 1982 blev skolen omorganiseret og blev til en selvejende fond, dvs. en selskabskonstruktion, som ligner mange andre virksomheders. Fonden har siden oprettelsen ejet en del af bygningen i Vestergade 45. I dag ejer fonden halvdelen af bygningen. Fonden har en selvsupplerende bestyrelse og er særligt involveret i de økonomiske spørgsmål angående skolens drift. Bestyrelsen skal leve op til en række fondsvedtægter, der fungerer som en slags retningslinjer for fonden. Disse skal sikre, at al aktivitet går økonomisk forsvarligt til, og at de økonomiske midler virker i en retning, der er hensigtsmæssig i forhold til fondens formål, driften af Yogaskolen.

Medlemmer

Skolen har en række forskellige tilbud om undervisning, der naturligt deler eleverne eller kursisterne, som de også kaldes, op i forskellige grupper efter niveau, alder og engagement. Således tilbydes yoga, afspænding og meditation til henholdsvis begyndere og øvede, mindfulness/meditation for begyndere og øvede samt gravidyoga og yoga efter fødsel. Desuden udbydes senioryoga samt weekendhold med tilbud om tarm- og næseskylning. Det eneste, der kræves af eleverne, er, at de betaler, opfører sig ordentligt på skolen og ikke ryger indendørs på skolens område. De fleste hold udbydes tirsdag til torsdag i eftermiddags- og aftentimerne, og når man køber et kursus, gælder det for to ugentlige lektioner i otte uger. Normalprisen herfor er 795 kr., mens det koster 675 kr. for studerende og arbejdsledige. Særlige hold som tarm- og næseskylning samt yogaferier foregår ofte i weekenden og købes separat. Til de særligt engagerede arrangeres der ydermere fordybelseskurser af op til tre måneders varighed, ofte i Håå. For nylig har skolen endvidere genoptaget at arrangere de såkaldte chakra-weekends, der kræver, at man har opøvet et vist niveau i udførelsen af yoga. Her er der tid til at forfine teknikkerne og at gå i dybden med kroppens syv energifelter, der kaldes chakraer. Netop fordybelse og forfinelse er kvaliteter, som skolen generelt vægter højt og slår sig op på at kunne levere med mange års erfaring og uddannelse bag sig. Yogaskolen er nemlig i skarp konkurrence, da mange fitnesscentre og nye undervisningscentre udbyder yogahold af varierende art og kvalitet. Nogle af disse formodes af yogaskolen generelt at være mindre dybdegående, da skolen oplever, at det er blevet overordentligt populært med diverse former for yoga gennem de senere år. Fx er mindfulness blevet det nye ’buzzword’, og denne konkurrence og øgede interesse kan yogaskolen tydeligt mærke. Det betyder, at skolen nu også udbyder kurser i mindfulness. Skolen lægger som nævnt vægt på, at alle skal kunne deltage på lige fod, og vægter derfor heller ikke muligheden for at blive initieret som swami specielt højt, og ingen af de to fuldtidslærere er initieret som swami. Sammensætningen af eleverne varierer løbende, men langt hovedparten er etniske danskere, indimellem er der nordmænd/svenskere eller en enkelt inder på holdet. Derfor tales der næsten altid dansk i undervisningen, i enkelte tilfælde med inddragelse af hinduistiske termer som fx begrebet chakra. Op mod 90 % er kvinder, hvilket særligt ses undervisningen i mindfulness, der af skolen formodes at appellere mere til kvinder end til mænd. Eleverne kommer fra Storaarhus, og skolen formoder at have elever fra eksempelvis Hadsten, Hinnerup, Randers og lignende byer omkring Aarhus. Langt de fleste elever har deres gang på skolen til de ugentlige lektioner, men ved meget sjældne lejligheder har nogle få stillet op som frivillige til eksempelvis at male yogalokaler en weekend. Dette er dog ikke sket indenfor de sidste 10 år.

Økonomiske forhold

Yogaskolen er konstrueret som en fond, bag hvilken der sidder en bestyrelse, som særligt varetager de økonomiske anliggender i overensstemmelse med fondsvedtægterne. Skolen er totalt økonomisk uafhængig af sine skandinaviske samarbejdspartnere og drives primært i kraft af elevbetalinger til kurserne. To-tre gange i sin levetid har skolen modtaget donationer på ca. 20.000-25.000 kr., men dette er ikke sket indenfor de sidste 10 år. Tidligere er en del af skolens kurser blevet udbudt gennem aftenskolen (FOF, Aarhus), der modtager offentlig støtte, hvorfor skolen indirekte har fået støtte ad denne vej. Denne ordning er dog efterhånden udfaset, og dette finder ikke sted i dag. Skolen har en årlig kontakt med skattevæsenet, ligesom de har en revisor tilknyttet. Skolens økonomi virker stabil, idet skolen er veletableret og har haft et stabilt antal elever siden starten af 80’erne. Desuden holdes lønudgifterne nede, idet ægteparret selv varetager al undervisningen.

Religiøs/spirituel praksis

Skolen tilbyder undervisning, der bygger på den tantriske kriya-yoga. Denne tradition og praksis var indtil for et par generationer siden esoterisk, dvs. hemmelig for ikke-indviede. Janakanandas lærer Swami Satyananda Saraswati gjorde som én af de første yogier op med denne hemmeligholdelse, og det var i forlængelse heraf Janakanandas projekt at udbrede denne ældgamle videnstradition, bl.a. gennem etableringen af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Janakananda har på denne måde forsøgt at frigøre traditionen fra dens hinduistiske udspring – en tilgang, som stadig danner grundlag for skolens praksis. Tantra opfattes som en tradition, der ikke er betinget af tid og sted, men som arbejder universelt med krop og sind. Derfor opfatter skolen ikke sin praksis som religiøs, men vedkender sig dog at have et særligt kulturelt udspring, som er Indien. Det er imidlertid væsentligt for skolen, at traditionen i ganske bred forstand er levende og derfor foranderlig og tilpasningsdygtig overfor moderne tider og mennesker. De arbejder med en almen tilgang til yoga som en måde at disciplinere kroppen på og holde den sund, smidig og i vigør. Yoga er en fordybende praksis, der virker stimulerende og afstressende på krop og sind, og hvor alle er velkomne og kan være med. Skolen lægger vægt på, at eleverne selv skal handle og gøre sig erfaringer med yoga, der er et middel til at skabe balance i krop såvel som sjæl. Idet yogaen også arbejder med det mentale plan, vedkender Yogaskolen sig, at yoga rummer spirituelle elementer, som man kan forfine og videreudvikle gennem den kropslige praksis. Skolen henviser til, at ’yoga’ oprindeligt betyder ’åg’, hvilket indikerer, at yoga kan være et tværkulturelt instrument til at bringe balance i krop og sind. I alle timer på Yogaskolen udføres en række varierende fysiske øvelser, som styrker kroppens muskulatur, blodgennemstrømning, balance og smidighed. Endvidere præsenteres forskellige åndedrætsøvelser, afspændingsøvelser og forskellige mentale teknikker, særligt i mindfulnesstimerne. Her anvendes undertiden stearinlys som meditationsobjekt og i sjældne tilfælde røgelsespinde, ofte ved tarmskylning. På et begynderhold begynder man ofte med den populære ’solhilsen’ og en række trekantsøvelser, der fører kroppen rundt i dens yderpositioner. På fortsætterhold går man mere i dybden og lærer sværere fysiske øvelser. Lærerne forsøger at udfordre alle elever og går gerne rundt blandt eleverne og hjælper dem til at udføre øvelsen korrekt eller nå dybere ned i et stræk. Lokalet, hvor undervisningen foregår, er udsmykket med forskellige symboler eller karakteristiske farver, eksempelvis er alle yogamåtter i orange farve, som man kender fra hinduistiske og buddhistiske munke. Væggene er malet i blå kontrastfarve og smykket med et stort billede, hvor man bl.a. ser en sol, en lotusblomst, de fire floder, et bjerg og et kors. Læreren har derudover indtil for 10 år siden altid gået i orange tøj. Yogaskolen respekterer altså den tantriske tradition, som undervisningen bygger på, samtidig med at den tilpasser sig de nye tider og de moderne menneskers behov for fordybelse og afspænding i en til tider hektisk hverdag.

Eksterne relationer

Alle lærere på de skandinaviske yogaskoler har taget samme fireårige uddannelse hos Satyananda i Indien, hvilket er grundlag for deres samarbejde og kendskab til hinanden. Indimellem tager lærerne stadig på efteruddannelse og fordybelseskurser sammen i Håå. Derudover er der ingen særlige grupper, som Yogaskolen føler sig beslægtet med, heller ikke andre yogaskoler i Aarhus. De har et problemfrit forhold til skattevæsenet og nyhedsmedierne, hvor de kun en enkelt gang har fået en negativ omtale. Skoleleder Gunnar Petersen har ved sjældne lejligheder holdt foredrag, eksempelvis på et kursus om yogafilosofi på religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

Forandringer

Elevantallet er stadig temmelig stabilt, og skolen er organiseret på samme måde og holder til i samme lokaler. Der har hverken været ansættelser eller fyringer, og skolen ledes stadig af Gunnar Petersen. Der gøres i stigende grad brug af internettet, og forandringer i det omkringliggende samfund kan Yogaskolen tydeligt mærke. Yoga er generelt blevet meget populært, måske som en del af en større bølge af økologi og helse, der sætter fokus på sundhed, velvære og nærvær, og udviklingen kan ses i lyset heraf. Mindfulness er tidens nye buzzword, og begreber som ’slowfood’ og ’mindful eating’ høres ofte, ligesom økologi og den alternative behandling har fået en opblomstring. Denne bølge har både skabt konkurrence for Yogaskolen og en øget opmærksomhed, men alt i alt har denne ikke betydet noget for yogaskolens organisering, elevantal, praksis eller økonomiske forhold. Dog er mindfulnesskurser ikke noget, skolen udbød for 10 år siden.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.