Palle Juul-Jensens Boulevard
Palle Juul-Jensens Boulevard er en vej, som ligger i Skejby.
Dele af vejen blev oprindelig i 1983 navngivet Brendstrupgårdsvej, men indgår nu i en firesporet ringboulevard omkring og gennem Aarhus Universitetshospital, Skejby. Ændret i 2014 til navn efter overlæge, lektor, dr.med. og medicinaldirektør Palle Finn Juul-Jensen (1929-1998). Han var født i Aarhus som søn af en møbelhandler. Han blev medicinsk kandidat i 1957. Lektor i neurologi ved Aarhus Universitet i 1969. Han var fra 1971 til 1988 dekan for Det lægevidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Palle Juul-Jensen blev i 1988 udnævnt til medicinaldirektør, dvs. leder af Sundhedsstyrelsen, og varetog denne post frem til 1995. Han var i en lang årrække forkæmper for etableringen af Skejby Sygehus og gik ind for etablering af et samlet universitetshospital i Aarhus.
Palle Juul-Jensens Boulevard på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018