Molberg & Wismar
Molberg & Wismar er en importvirksomheden blev stiftet i 1946 og havde de første to år til huse i Wismars villakælder i Højbjerg. Efter ca. to år flyttede man til større lokaler i Havnegade 4. Efter endnu 20 år, byggede man nye lokaler på Tomsagervej 15 i Åbyhøj. Her rådede firmaet over 1000 m2.
Wismar døde i 1970, hvorefter Molberg og dennes søn overtog aktierne i selskabet. Efter Wismars død ændredes navnet til Molberg & Co.
Det kan nævnes, at selskabet i det lange åremål, det eksisterede, altid kørte med overskud. Hvis det et år gik mindre godt, valgte direktørerne at sætte deres egen gage ned, til der kom bedre tider. Der skulle simpelthen være et pænt overskud.
Stifterne Valdemar Molberg og Mathias Wismar var et umage par. Wismar var dansksindet Slesviger og havde gode forbindelse til tyske leverandører, fordi han talte tysk. Molberg var Århusdreng og en særdeles dygtig sælger.
Salget gik godt, men problemet var, at det umiddelbart efter krigen var næsten umuligt at skaffe varer af bare middelmådig kvalitet at sælge til kunderne. Danske producenter prøvede at dække det hul, der opstod efter krigen med hensyn til værktøjsproduktionen, men dårlig kvalitet af råvarerne og arbejdere, der ikke beherskede hærdeprocessen, gjorde det umuligt at producere kvalitetsværktøj. Der begyndte dog forbavsende hurtigt at dukke små partier tyske varer op på markedet. Men det kunne langtfra dække efterspørgslen.
Det var lidt lettere at få fat i de såkaldte tekniske produkter, der bestod af reservedele til de mange dampanlæg bl.a. i fødevareindustrien. Reservedele til ventiler, pakninger, smøreolie, oliekander m.m. Disse varer kom hovedsagelig fra England, der ville gøre alt for at holde den danske fødevareproduktion kørende, så deres befolkning ikke skulle sulte bl.a på grund af manglende fødevareimport fra Danmark.
Forretningen voksede støt, og da man byggede den nye bygning i Åbyhøj var der ca. 20 personer ansat. De tekniske produkter var nu gledet ud af sortimentet, og selskabet satsede mere på større værktøjsmaskiner.
I 2000 købte Rødgaards Import Molberg og Co.
Molberg & Wismar på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|