Landbrugets Rådgivningscenter
Landbrugets Rådgivningscenter (LRC) blev oprindelig etableret i 1971 af De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger under navnet Det Faglige Landscenter.
I november 1987 bliver det nybyggede center "Landbrugets Rådgivningscenter" på Udkærsvej i Skejby taget i brug med 11.200 kvadratmeter.
I april 2003 skiftede Landbrugets Rådgivningscenter navn til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Navnet skulle markere et nyt samarbejde mellem størstedelen af de danske landbrugscentre og Landbrugets Rådgivningscenter.
I 2010 skiftede Landscentret navn til Videncentret for Landbrug for at få en mere klar profil og være synlig i det omgivende samfund. Videncentret var blandt initiativtagerne til etablering af Agro Food Park, en virksomhedspark for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder i den større virksomhedspark, Business Park Skejby i Skejby, Aarhus N.
I 2015 fusionerede Videncentret for Landbrug med Videncenter for Svineproduktion og skiftede i samme ombæring navn til SEGES. Navnet, som på latin betyder kornmark eller afgrøde, blev bl.a. valgt, fordi det staves ens forfra og bagfra og dermed fungerer godt visuelt. Desuden er det let at udtale på alle sprog i modsætning til de tidligere navne, der skulle oversættes.
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Landbrugets Rådgivningscenter på AarhusArkivet |