Kriegersvej

Fra AarhusWiki

Kriegersvej ligger mellem Frederiks Allé og Orla Lehmanns Allé. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren Andreas Frederik Krieger. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.

På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) fra 1896-1903. I 1947 købte Ane og Max Jørgen Larsen en købmandsbutik på Kriegersvej 21. De drev butikken frem til midten af 1960erne, hvor Ane Larsen, som i mellemtiden var blevet enke, solgte den. Butikken var kendt for salg af øl, som også foregik efter lukketid.

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel.

Andreas Krieger

Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.

Kriegersvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kriegersvej

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier. Bind 3. 1923.

Henvisninger

  • Læs mere om Andreas Frederik Krieger på Wikipedia
  • Læs mere om Bondevennerne på Wikipedia
  • Læs mere om De Nationalliberale på Wkipedia