Johanne Marie Birgitte Giersing (1896-1944)
Johanne Marie Birgitte Giersing, født Syberg - oftest kaldet Besse - (født den 11. september 1896 i Svanninge, død den 28. juni 1944 i Aarhus) var en dansk kunstmaler og skuespiller med virke i Aarhus.
Hun var datter af kunstmalerne Christian Friedrich "Fritz" Wilhelm Heinrich Syberg og Anna Louise Birgitte Syberg, født Hansen.
Gift første gang i 1917 med Harald Giersing.
Gift anden gang i 1928 med Thomas Jensen.
Fra 1927 til 1944 var en af Aarhus Teaters helt store stjerner Besse Giersing. Besse Giersings historie er en historie om stor kunstnerisk succes, men også en historie om en spinkel kvinde med et skrøbeligt sind.
Stort kunstnerisk talent
Besse Giersing blev født i 1896 som datter af det kendte fynske kunstnerægtepar Syberg. Som ganske ung startede Besse sin kunstneriske karriere som maler, og herigennem mødte hun Poul Henningsen, som hun i en kort periode havde et forhold til. Bruddet mellem de to tog hårdt på den unge Besse, der forsøgte at tage sit eget liv. Hun kom på fode igen, og på Kunstakademiet i København indledte hun et forhold til en af sine undervisere, den 15 år ældre kunstner, Harald Giersing, der var en af modernismens danske bannerførere. De blev gift i 1917.
Besse Giersing fik stor anerkendelse for sin malerkunst, men dette alene kunne ikke opfylde hendes kreative trang, hvorfor hun søgte ind og blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole. Efter uddannelsen havde hun succes både på Folketeatret og på Dagmarteatret, og på sidstnævnte var hun bl.a. dubleant for Bodil Ipsen. Hun klarede sig godt på scenen, men ønskede roller med mere fylde og dybde.
Aarhusiansk gennembrud som Hedda Gabler
Da ægtemanden Harald Giersing døde af lungebetændelse i 1927, skrev Besse kontrakt med Aarhus Teater, hvor hun håbede at komme til at spille stærkere karakterroller. Hun flyttede til Aarhus med sønnen Franz, og i 1928 fik hun sit store gennembrud som Henrik Ibsens kontroversielle "Hedda Gabler". Hun faldt godt til ved teatret, og i december 1928 giftede hun sig med Aarhus Byorkesters navnkundige kapelmester, Thomas Jensen (1898-1963).
I Aarhus Teaters arkiv findes en mængde breve fra Besse Giersing til teatrets direktør Erik Henning-Jensen (1887-1954). Herigennem kan man følge de overvejelser, hun gjorde sig over sine roller, men også mere personlige aspekter af hendes liv træder frem. Fra det første år ved teatret havde hun økonomiske vanskeligheder; skuespillerlønnen var ikke fyrstelig, og indtil ægteskabet med Thomas Jensen var hun alene om at forsørge sønnen.
Feteret skuespillerinde
Såvel anmelderne som det aarhusianske publikum elskede hende. Men Besse Giersing var ikke stærk, hverken i krop eller sjæl. I 1935 blev hun sygemeldt med ”en høj grad af Nervøsitet”. Året efter stødte der komplikationer fra tidligere operationer til. Hun vendte dog tilbage til Aarhus Teater i 1937 og var til stadighed blændende på scenen. Her nåede hun i alt at spille 48 roller i løbet af 16 år, og de fleste af dem var krævende hoved- og karakterroller.
Foruden i Hedda Gabler og andre stykker af Ibsen henrev hun publikum i sin fremstilling af Ophelia i Shakespeares Hamlet, og også Strindbergs stykker passede til hendes talent. Hun var sublim i Frøken Julie, Et Drømmespil og Påske. Disse ”åndfulde præstationer (…) må regnes blandt de bedste, der er ydet på Aarhus Teater, (…) som ingen, der så dem, vil kunne glemme”, skrev overbibliotekar og teaterkender Emanuel Sejr i 1950; ”Når hun skulle fremstille skikkelser, der udløste noget i hendes eget sind, nåede hendes evner fuld udfoldelse, og der var da over hendes spil en betagende intensitet, en poetisk hengivelse af ofte sublim virkning” fortsatte han.
Dæmonerne
Den spinkle kvindeskikkelse med de store udtryksfulde øjne rummede på godt og ondt en lidenskabelig kunstnerkarakter, der i særlig grad evnede at levendegøre både det klassiske og det moderne dramas nuancerede kvindeskikkelser. Men hun var også en kvinde, for hvem livet både i og uden for rampelyset ingenlunde altid var let. I sommeren 1944, mens Thomas Jensen var bortrejst, blev hun fundet død i parrets lejlighed på femte sal i Ny Banegårdsgade 51. Den ”høje grad af nervøsitet”, dæmonerne og måske også den aldrig vigende sorg over sin første ægtemands død havde overmandet hende.
Kilder og litteratur
- Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. Bestil materiale
- Axel Salto i: Klingen, III, nr. 3-4, 1920.
- Lennart Gottlieb, Kunstindeks Danmark, Kulturstyrelsen, Weilbach Oplysninger: Besse Giersing.
- ”Saadan er jeg –”, Dagens Houmark Interview (med Besse Giersing), B.T. 18.12.1931 (side 7-8)
- Gustav Albek: Den Ufuldendte, Aarhus Teaters Sæson 1944-45, Jyllands-Postens Kronik, 15.03.1945
- Emanuel Sejr i Aarhus Theater gennem 50 år, Universitetsforlaget i Aarhus, 1950, side 385.
- Eva Pohl: En plads i solen. Kvindelige kunstnere født mellem 1850 og 1930, forlaget North, 2008.
- Aarhus Teaters Arkiv
