Jacob Christian Kjær (1860-1922)

Fra AarhusWiki
Jacob Christian Kjær
000416054 l.jpg
Satirisk tegning og akvarel forestillende Jacob Christian Kjær, også kaldet "Diamant Kjær". På bagsiden har kunstneren selv anført kommentaren "Jacobæus den Store. Vor Byes Stolthed". Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), akvarel nr. 11, ca. 1898, Aarhus Stadsarkiv.
Personlige detaljer
 Navn Jacob Christian Balle, Jacob Christian Kjær, "Diamant Kjær" Nationalitet dansk Født 4. juli 1860 i Lindå i Todbjerg Sogn Død 27. februar på 1922 Finsens Lysinstitut i København Ægtefælle(r) ugift Erhverv restauratør og direktør for Aarhus Varieté-Salon samt opvarter og overtjener på andre aarhusianske og danske etablissementer
Indlæser kort...
Aarhus Varieté-Salon

Jacob Christian Kjær, også kendt som "Diamant Kjær", (født den 4. juli 1860 i Lindå i Todbjerg Sogn, død den 27. februar 1922 på Finsens Lysinstitut i København) var restauratør og direktør i Aarhus, hvor han i perioden 1888-1901 drev Aarhus Varieté-Salon i Mindegade sammen med sin mor Dorthea Kjær.

Han var søn af Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888) og Dorthea Hoff (1838-). Jacob Christian Kjær blev født, inden ægteskabet blev indgået, og fik oprindeligt navnet Jacob Christian Balle. I dåbsattesten anførtes det, at "Som Barnefader blev udlagt Søren Poulsen Kjær af Balle". Efter ægteskabets indgåelse fik sønnen efternavnet Kjær.

Jacob Christian Kjær blev aldrig gift.

Hjælper på Hotel Jylland

Hans karriere startede i de små, da han i 1880'erne arbejde som "opvarter" for sin far, der ejede Hotel Jylland. Faderen havde indrettet en dansesal og teater på hotellet, og den separate del, disse til sammen udgjorde, kaldte han for ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det var formodentlig her, at Kjær fik smag for underholdningsbranchen, for selvom Hotel Jylland lukkede ved faderens død i 1888, fortsatte han sin karriere i samme spor.

Aarhus Varieté-Salon

I 1888 blev Kjær direktør for sin mors nyoprettede artistvirksomhed "Aarhus Varieté-Salon", senere kaldet "Øjet", på 1. sal i bagermester Theils ejendom, der spændte over Mindegade 1 og Mindegade 3. Aarhus Varieté-Salon havde som andre beværtninger forbud mod at lade de optrædende damer spadsere rundt ude på gaden, hvilket Kjær løste ved at leje en åben vogn for selv at køre damerne rundt i byen, dels for at de kunne få noget frisk luft, dels som reklame for varietéen. Han rejste også rundt til andre danske byer med sine ensembler, hvor de optrådte under navnet Nordens Varieté. På rejserne havde Kjær havde altid en notesbog med sig, og i den blev hans bedrifter hyldet af alle, som han kunne overtale til det.

Kjær var lidt af en karakter, og han nøjedes ikke med at arrangere andres optrædener i varietéen - han optrådte også selv altid iført en vest, der var et par år forud for tidens mode. Andre dage kunne man se ham spadsere i sin spadserepels med en violbuket i brystlommen eller iklædt ankelsko og knaphulsrose.

Varietéen blev formodentlig en indbringende virksomhed, for Kjær begyndte at klæde sig som en velhavende indehaver. Han fik tilnavnet "Diamant-Kjær", og ifølge en annonce i Demokraten skyldtes det, at "hans Fingre næsten var skjulte af 'Diamanter', hvoraf dog vist kun de færreste var ægte." Og Kjærs ekstravagance og grandiose rakte meget videre, for i en beskrivelse af ham i Aarhus Stiftstidende kan man læse følgende:

Med Brillant-Brochen i Kravaten, med Fingrene funklende af Diamanter og med Violbuket i Brystlommen paa Spadserepelsen træder Hr. Direktør J. Kjær sirligt bukkende ind paa vort Redaktionskontor og udvikler efter mange Komplimenter, hvorledes han nu staar i Begreb med aterobre hele Jylland sin "Nordens Varieté". Da vi røbe en kompromitterende Uvidenhed om dette Etablissement, præsenterer Hr. Kjær os en sand Syndflod af Avisudklip fra Veile, Fredericia og Horsens, hvor man har været lige ved at tage Livet af ham og hans Personale med Hædersbevisninger. 20-50 fremkaldelser er det normale Udtryk for Begejstringen, "men det kommer af", siger Hr. Kjær med Haanden paa Brystet, "at det kun er den noble Kunst jeg Dyrker. Mine Damer optræde i lange Baby-Kostumer, man har endog bebreidet mig at Kjolerne er f o r lange, men jeg foretrækker det dannede Publikums, de gentile Familiers Gunst fremfor de unge Labaners raa Hyldest. Og nu gaar jeg som sagt paa Tourne med "Nordens Varieté" i sikker Forventning om store Triumfer." Hr. Kjær bliver aldrig skuffet.

Senere liv og karriere

Det fik dog en ende, for Øjet kunne ikke blive ved med at klare sig. Efter han måtte lukke sin varieté i Mindegade, flyttede Kjær i 1901 til Helsingør, hvor han drev en sommervarieté kaldet "Sommerlyst". Det begyndte dog igen at gå ned ad bakke for Kjær, som blandt andet blev anholdt for at være stukket af fra en hotelregning i Roskilde.

Det varede ikke længe, før han igen oplevede tilbagegang og måtte skifte Sommerlyst ud med et arbejde som overkelner ved Birkerød Kro. I 1909 kunne man læse i Isefjordsposten, at han her skulle være "trivelig af Korpus som tidligere, men 'Diamanterne' er væk."

Senere skiftede han posten som overkelner ud med at arbejde som almindelig kelner ved Strandmøllekroen nord for København - en stilling, han beholdt frem til sin død. På trods af faldet i rang fra tidligere direktør til kelner var Kjær tilsyneladende både eftertragtet og tilfreds. I 1917 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at "han vel ikke har en saa straalende Nutid som hans Fortid var, men han bader sig dog fremdelen i Solskinnet af de mange fornemme Venner, der søger i Privatbil til Strandmøllekroen for at blive opvartet af Hr. Kjær." Ligeledes kunne man i 1920 læse i Aftenbladet fra København, at han var i byen "for at konferere med forskellige større Restauratører, der har ønsket at knytte den celebre Overkellner og Serveringskunstner til deres Etablissementer." Om der var pyntet på sandheden, er i dag svært at sige.

Senere arbejdede han som opvarter på Birkerød Kro og efterfølgende kunne han findes som overtjener på Rudersdal Kro.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Jacob_Christian_Kjær_(1860-1922)&oldid=95733"