Jacob Christian Kjær (1860-1922)

Fra AarhusWiki
Akvarel udført af Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), som kunstneren selv har anført som "Jacobæus den Store. Vor Byes Stolthed". Satirisk tegning af Jacob Kjær, også kaldet "Diamant Kjær", der var indehaver af varieteen "Øjet" i Mindegade 1-3.
Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), Visby nr. 11, cirka år 1900, Aarhus Stadsarkiv

Jacob Christian Kjær var varietédirektør i Aarhus mod slutningen af 1800-tallet.

Født 4. juli 1860 i Lindå i Todbjerg Sogn, død 27. Februar på Finsens Klinik i København.

Søn af Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888) og Dorthea Hoff (1838-). Jacob Christian Kjær blev født, inden ægteskabet blev indgået, og fik oprindeligt navnet Jacob Christian Balle. I dåbsattesten anførtes det, at "Som Barnefader blev udlagt Søren Poulsen Kjær af Balle". Efter ægteskabets indgåelse fik sønnen efternavnet Kjær.

Jacob Christian Kjær blev aldrig gift.

Hans karriere startede i de små, da han i 1880'erne arbejde som "opvarter" for sin far, der ejede Hotel Jylland. Faderen havde indrettet en dansesal og teater på hotellet, og den separate del de til sammen udgjorde, kaldte han for ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det var formodentlig her, at Kjær fik smag for underholdningsbranchen, for selvom Hotel Jylland lukkede ved faderens død i 1888, fortsatte han sin karriere i samme spor.

Han blev direktør for sin mors nyoprettede artistvirksomhed "Aarhus Varietesalon", senere kaldet "Øjet", på 1. sal i bagermester Theils ejendom på Mindegade 1-3. Varietéen blev en formodentlig en indbringende virksomhed, for Kjær begyndte at klæde sig som en velhavende indehaver. Han fik tilnavnet "Diamant-Kjær", og ifølge en annonce i Demokraten skyldtes det, at "hans Fingre næsten var skjulte af 'Diamanter', hvoraf dog vist kun de færreste var ægte." Og Kjærs ekstravagance og grandiose rakte meget videre, for i en beskrivelse af ham i Aarhus Stiftstidende kan man læse følgende:

Med Brillant-Brochen i Kravaten, med Fingrene funklende af Diamanter og med Violbuket i Brystlommen paa Spadserepelsen træder Hr. Direktør J. Kjær sirligt bukkende ind paa vort Redaktionskontor og udvikler efter mange Komplimenter, hvorledes han nu staar i Begreb med aterobre hele Jylland sin "Nordens Varieté". Da vi røbe en kompromitterende Uvidenhed om dette Etablissement, præsenterer Hr. Kjær os en sand Syndflod af Avisudklip fra Veile, Fredericia og Horsens, hvor man har været lige ved at tage Livet af ham og hans Personale med Hædersbevisninger. 20-50 fremkaldelser er det normale Udtryk for Begejstringen, "men det kommer af", siger Hr. Kjær med Haanden paa Brystet, "at det kun er den noble Kunst jeg Dyrker. Mine Damer optræde i lange Baby-Kostumer, man har endog bebreidet mig at Kjolerne er f o r lange, men jeg foretrækker det dannede Publikums, de gentile Familiers Gunst fremfor de unge Labaners raa Hyldest. Og nu gaar jeg som sagt paa Tourne med "Nordens Varieté" i sikker Forventning om store Triumfer." Hr. Kjær bliver aldrig skuffet.

Det fik dog en ende, for Øjet kunne ikke blive ved med at klare sig. Efter han måtte lukke sin varieté i Mindegade, flyttede Kjær til Helsingør, hvor han drev en sommervarieté kaldet "Sommerlyst". Det varede ikke længe, før han igen heller oplevede tilbagegang og måtte skifte Sommerlyst ud med et arbejde som overkelner ved Birkerød Kro. I 1909 kunne man læse i Isefjordsposten, at han her skulle være "trivelig af Korpus som tidligere, men 'Diamanterne' er væk."

Senere skiftede han posten som overkelner ud med at arbejde som almindelig kelner ved Strandmøllekroen nord for København - en stilling han beholdte frem til sin død. På trods af faldet i rang fra tidligere direktør til kelner, var Kjær tilsyneladende både eftertragtet og tilfreds. I 1917 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at "han vel ikke har en saa straalende Nutid som hans Fortid var, men han bader sig dog fremdelen i Solskinnet af de mange fornemme Venner, der søger i Privatbil til Strandmøllekroen for at blive opvartet af Hr. Kjær." Ligeledes kunne man i 1920 læse i Aftenbladet fra København, at han var i byen "for at konferere med forskellige større Restauratører, der har ønsket at knytte den celebre Overkellner og Serveringskunstner til deres Etablissementer." Om der var pyntet på sandheden, er i dag svært at sige.

Litteratur og kilder