Interessentskabet Moesgaard gods
Fra AarhusWiki
Interessentskabet Moesgaard gods oprettedes i februar 1960, efter at godset erhvervedes i sameje af Århus amtskommune og de daværende sognekommuner: Aaby, Brabrand-Årslev, Holme-Tranbjerg Kommune, Mårslet Kommune og Viby Kommune.
Formålet var at gøre godsets rekreative områder offentligt tilgængelige og sikre grundlaget for planen om et forhistorisk museum og en forhistorisk naturpark.
Efter kommunalreformen den 1. april i 1970 kom en bestyrelse til, der bestod af en repræsentant for Århus amtskommune og tre repræsentanter for Aarhus Kommune.
Kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1974