Inger Helga Pedersen
Inger Helga Pedersen (født den 24. juli 1911, død den 27. januar 1980) var justitsminister, folketingsmedlem og højesteretsdommer.
Helga Pedersen blev født på Hulby Møllegård, hvor hun voksede op med sine fem søskende. I 1930 blev hun student fra Slagelse Gymnasium og fortsatte på Københavns Universitet, hvor hun blev cand.jur. i 1936. Efter Helga Pedersen blev færdig som jurist, blev hun i Justitsministeriet, hun blev ansat som sekretær for Direktoratet for Fængselsvæsnet. Parallelt med dette havde hun i perioder job som sagfører og dommerfuldmægtig i Kjern og arbejde som ministersekretær. Dette job blev hun fastansat som fra 1940-1946, og hun nåede at arbejde under seks justitsministre. Fra 1942-1946 var hun også sekretær for Rigsadvokaten og medhjælper for Statsadvokaten for Sjælland. Helga Pedersen var fra 1941-1973 medlem af Fængselshjælpens styrelse.
I 1945 rejste Helga Pedersen til New York, hvor hun tog uddannelse på Columbia University. Mens hun studerede her, fik hun interesse for internationalt samarbejde og spørgsmålet om kvinders stilling i samfundet. Fra 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd og deltog i FN's Commission on the Status of Women. Helga Pedersen var også medlem af UNESCO's generalforsamling og var formand for den danske delegation fra 1962-1974.
Helga Pedersen var justitsminister i Erik Eriksens regering fra 1950-1953. Hun var ikke tilknyttet noget parti, mens hun arbejdede som minister. For at hun ville overtage justitsministerposten havde hun et krav om, at dødsstraf skulle afskaffes. Dette gav nogle problemer i forbindelse med retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Hun arbejdede blandt andet for at få indført kvindelig arvefølge til tronen, fik gennemført, at strafbare forhold ikke gjorde, at man tabte sine borgerlige rettigheder, og hun fik ændret reglerne, således at kvinder kunne få tildelt ordner og ikke kun medaljer, som det ellers tidligere havde været gældende.
Helga Pedersen blev i 1953 valgt ind i Folketinget for Venstre. Hun sad i Folketinget frem til 1964, hvor hun blev udnævnt til højesteretsdommer. I Venstre fungerede hun som ordfører for juridiske sager. Hun arbejdede også for at beskytte forfattere og kunstnerrettigheder som var med i oprettelsen af Statens Kunstfond.
Fra 1947-1978 arbejde Helga Pedersen som konstitueret dommer i Østre Landsret. Herefter blev hun ansat i byretten i København frem til 1956 - med undtagelse af den periode, hvor hun var justitsminister. Mellem 1950-64 arbejdede hun igen i Østre Landsret og i 1964 blev hun højesteretsdommer. I 1971 blev Helga Pedersen den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dette hverv forblev hun i til sin død i 1980.
i 2009 blev det besluttet, at der skulle opkaldes en vej efter Helga Pedersen. Denne ligger i dag på Aarhus Ø: Helga Pedersens Gade.
Kilder:
Gader & veje
