I Mesterens Lys

Fra AarhusWiki

I Mesterens Lys er et kristent initiativ, der har til formål at bygge bro mellem folkekirken og det mere alternative new age. På baggrund heraf ønsker de at møde mennesker i deres åndelige søgen og give dem vejledning hertil, men samtidig har de også som mål at forny folkekirken ved hjælp af nye tiltag. Et eksempel herpå kan være anderledes gudstjenesteformer. At I Mesterens Lys på denne måde både er åben overfor den enkeltes individuelle åndelige ståsted og folkekirken, vidner om, at det er en bevægelse, der er meget inkluderende og har et ønske om at favne dem, der er interesserede på tværs af trosforskelle. At være aktiv i I Mesterens Lys udelukker derfor ikke et medlemskab i folkekirken eller i en anden religiøs bevægelse. I Mesterens Lys tror på muligheden af, at den enkelte kan opnå direkte kontakt med Gud gennem meditation, bøn og visioner.


Gruppens historie i lokalområdet

Bevægelsen opstod på baggrund af et kald, som grundlægger Ole Skjerbæk Madsen fik fra Jesus i 1994. Ifølge Skjerbæk var det Mesteren selv, Jesus, der navngav gruppen samt fandt frem til dens formål. Ole Skjerbæk havde hidtil fungeret som sognepræst folkekirken i Bethlehemskirken i København, men viede nu sit liv til I Mesterens Lys, der blev stiftet i 1995. Senere samme år oprettedes også en gruppe i Aarhus med Lars Neve, der er uddannet teolog og healer, i spidsen. Herefter fulgte adskillige afdelinger rundt om i landet.

Den aarhusianske afdeling af I Mesterens Lys startede med at mødes på Aarhus Universitet. Her skiftedes Lars Neve og Ole Skjerbæk til at lede møderne, og i denne første periode var der størst fremmøde. Efterfølgende holdt man til i Saronkirken, hvor Missionsforbundet også havde til huse, og efter noget tid skiftede I Mesterens Lys igen tilholdssted – først til Antroposofisk Selskabs Hus i Højbjerg og derefter [[Sankt Pauls Kirke]], som er en folkekirke.

For omkring tre år siden blev afdelingen i Aarhus nedlagt af økonomiske grunde. Ole Skjerbæk med base i København fandt det efterhånden for dyrt at rejse frem og tilbage, da tilslutningen til I Mesterens Lysarrangementer i Aarhus var faldende. Den sidste rest af I Mesterens Lys her i byen er en lyscirkel med fem kvinder, der mødes privat til bøn og meditation. At kalde det en lyscirkel eller lyscelle refererer til, at lyset symboliserer sandheden, mens celle er et billede hentet fra den biologiske verden, som skal forstås på den måde, at en celle er en del af en større organisme, og at den med tiden kan dele sig i flere celler. Ligesådan skal en lyscelle, hvis der opstår et godt fællesskab, være parat til at dele sig i flere celler for at give plads til nye medlemmer. Dog er lyscirklen i Aarhus forholdsvis lukket for nytilgang.

Den aarhusianske lyscirkel har ikke som sådan kontakt til I Mesterens Lys mere. Lyscirklens medlemmer bliver inviteret med til bevægelsens årsmøder i København og Odense, men deltager som regel ikke. Dog figurerer lyscirklen på årsrapporterne for I Mesterens Lys.


Organisation

Lyscirklen mødes som sagt kun privat og har derfor ingen officiel organisation. Tidligere fungerede to af medlemmerne som ledere, men nu går det mere på skift, på den måde at det medlem, i hvis hus man mødes, står for det religiøse indhold.


Medlemmer

Lyscirklen har som nævnt fem kvindelige medlemmer, hvoraf en kun er med halvårligt, da hun ellers er bosiddende i Italien. Tidligere bestod cirklen af seks-syv medlemmer, men der er sket et frafald. Kvindernes alder spænder fra 50 til 65 år, og udover et skotsk medlem er de etnisk danske og bosat i Aarhus Kommune. For alle kvinderne er det kendetegnende, at de er uddannet i omsorgsfag – blandt gruppens medlemmer er der således bl.a. en pædagog, en diakon og en sygeplejerske. Udover at være tilknyttet denne lyscirkel har alle mere eller mindre fundet ind i andre kirkelige sammenhænge og beskriver sig selv som meget troende. Nogle er faste kirkegængere i folkekirkens almindelige sognekirker, mens andre kommer i Aarhus Valgmenighed. Gruppen ser sig selv som temmelig fasttømret og er i udgangspunktet ikke åben for nye medlemmer. Dog kan der være særlige tilfælde, hvor de er villige til at optage en ny, men så skal det være en person med de kvaliteter og værdier, som der i lyscirklen sættes pris på. Hermed menes bl.a., at man skal være åben for det alternative og i balance med sig selv rent psykisk. Et muligt nyt medlem skal have respekt for de andre i gruppen og være en, som de øvrige kan rumme.


Økonomiske forhold

I Mesterens Lys er et anerkendt trossamfund og får som sådant økonomisk støtte fra staten, men fordi Aarhus-afdelingen nu er nedlagt, får lyscirklen ikke del i denne støtte. Når lyscirklen mødes privat, er det i stedet baseret på værtskab, og på den måde skiftes medlemmerne til indkøb af de lys, der bruges under mø- det, og derudover kaffe og te, som de samles om efter aftenens religiøse indhold.


Religiøs/spirituel praksis

Ca. en gang om måneden mødes lyscirklen privat hos et af medlemmerne, hvor de begynder sammenkomsten med at tænde tre lys, der symboliserer henholdsvis Faderen, Sønnen og Helligånden. Derefter beder de en bøn og hører dagens åndelige budskab. Som regel er det den kvinde, i hvis hus de befinder sig, som står for at have fundet fx en bibeltekst eller andet, der kan være åndeligt relevant for gruppen. Lyscirklens medlemmer bruger herefter noget tid på at meditere med øjnene lukkede. Efter meditationen er der mulighed for at dele tanker med hinanden om det åndelige input. Dog er det vigtigt, at der ikke diskuteres, for meningen er, at deres møde skal danne rum for meditation, stilhed og lytten. Herpå følger et element, de kalder ”den varme stol”, hvor de går i forbøn for andre. Et af medlemmerne tager plads i en stol, mens de andre samler sig omkring vedkommende stående. Kvinden i centrum siger, hvad eller hvem hun gerne vil have bedt for, og kan også benytte lejligheden til at takke for noget man har modtaget eller oplevet. Medlemmerne rundt om hende beder derpå for, hvad hun har ønsket. Den kvinde, vi interviewede, nævnte, at lyscirklen i nogle år havde bedt for en kræftsyg kvinde, der omsider blev helbredt. Hendes helbredelse, mener lyscirklens medlemmer, skyldes både deres forbøn og lægevidenskaben. Efter at have bedt sammen afsluttes aftenen med fadervor, og medlemmerne bruger herefter noget tid sammen til almindelig snak og hygge.

Efter at have mødtes i denne lyscirkel igennem en årrække har kvinderne lært hinanden godt at kende, og udover de religiøse møder inviterer de derfor også hinanden til store fødselsdage og andre mærkedage. I løbet af sommeren tager medlemmerne ligeledes på sommerudflugt, men her indgår ikke religiøst indhold.


Eksterne relationer

Nogle af kvinderne fra lyscirklen deltager på Krop-Sind-Ånd Messen, der én gang årligt finder sted i Aarhus, hvor de tilbyder at gå i forbøn for andre. Herudover er de generelt meget økumeniske, da medlemmerne også har fundet ind i andre kristne sammenhænge. Som tidligere nævnt bl.a. Aarhus Valgmenighed, som I Mesterens Lys tidligere var meget forbundet med. Da I Mesterens Lys startede op i Aarhus i 1995, bidrog Aarhus Valgmenighed økonomisk og fandt også de første medarbejdere blandt valgmenighedens egne folk. Lars Neve, der tidligere var ansat i I Mesterens Lys’ Aarhus-afdeling, arbejder nu for Aarhus Valgmenighed. I dag er der ikke noget konkret samarbejde mellem lyscirklen og Aarhus Valgmenighed, men nogle af kvinderne deltager som sagt i valgmenighedens arrangementer.

Forandringer

På baggrund af det nævnte må man konkludere, at der i løbet af de seneste 10 år er sket store forandringer for I Mesterens Lys i Aarhus. Bevægelsen er nedlagt, og der eksisterer kun denne lyscirkel, som har en efterhånden svag tilknytning til I Mesterens Lys. Ifølge vores respondent kan den manglende opbakning til I Mesterens Lys være en følge af, at da bevægelsen etablerede sig her i byen tilbage i 1995, var de nærmest de eneste, der kunne tilbyde alternativer til den mere traditionelle folkekirkelige gudstjeneste. I dag står I Mesterens Lys dog ikke alene med tilbud om fx meditation eller natgudstjenester, og da kan interessen for bevægelsen være dalet.


Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0


NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.