ISKCON

ISKCON (International Society for Krishna Consciousness) blev stiftet i New York i 1966 af A. C. Bhaktivedanta Swami (1896-1977), kaldet Srila Prabhupada, som året før var kommet fra Indien til USA i en alder af 69 år. Bevægelsen spredte sig herfra til Europa og findes i dag i de fleste større byer verden over.

I et religionshistorisk perspektiv har ISKCON rod i den hinduistiske Vaishnava-tradition, der dyrker guden Vishnu og dennes avatarer (nedstigninger, manifestationer), særligt Rama og Krishna. Der er tale om én gud, som blot har vist sig til forskellige tider. I Vaishnava-traditionen viser man hengivenhed til Vishnu gennem bhakti-yoga, som er én blandt flere yogiske discipliner, der ideelt set kan føre til moksha (udfrielse) fra samsara (genfødslens kredsløb). I bhakti-yogaen dyrker man én personlig gud, og man lægger vægt på indre fromhed og længsel efter denne. Den bengalske mystiker Caitanya Mahaprabhu (1486-1533), der af ISKCON ses som en inkarnation af Krishna, reformerede og udskilte sig fra den etablerede Vaishnavatradition, idet han mente, at Krishna i stedet for Vishnu var altings opretholder, og at man ved at chante (synge) ”Hare Krishna”-mantraet kunne opnå ren kærlighed til Krishna og derved vende tilbage til Krishnas suveræne verden, når man forlod sin krop. Mantraet lyder: ”Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna, Krishna, Hare, Hare; Hare Rama, Hare Rama, Rama, Rama, Hare, Hare”. Hare hentyder til Krishnas kvindelige aspekt og ubegrænsethed, mens Rama betyder ”den person, der giver styrke og al viden”. Mahaprabhus lære kaldes også Gaudiya Vaishnava-traditionen. Gaudiya (det gyldne sted) henviser til Bengalen, hvor Caitanya havde sit virke. I 1886 blev Gaudiya Mission grundlagt af bl.a. Kedarnatha Dutta (1838-1914) efter en periode, hvor Gaudiya Vaishnava-traditionen havde oplevet en generel tilbagegang. Gaudiya Mission markerede en opblomstring for Mahaprabhus lære; bl.a. blev Bhaktisiddhanta Sarasvati (1874-1937) et fremtrædende medlem af Gaudiya Mission og senere guru (mester) for A. C. Bhaktivedanta Swami, der grundlagde ISKCON. Denne opfyldte hermed Sarasvatis ønske om, at Caitanyas lære skulle spredes til resten af verden.

På samme vis som andre grene af hinduismen tror ISKCON på læren om karma (princippet for årsag og virkning) og reinkarnation (genfødsel). Deres helligskrifter udgøres af Vedaerne, som de anser for at være de ældste skrifter i verden, og Bhagavad-Gitaen samt Bhagavata Purana. Bhagavad-Gitaen er en del af skriftet Mahabharata og fortæller om Krishna som krigeren Arjunas vejleder i en fejde mellem to fyrsteslægter, som udspiller sig i Mahabharata. Bhagavata Purana rummer en levnedsbeskrivelse af Krishna, herunder mødet med hyrdinderne (gopierne) og særligt Radha. Begge skrifter stammer ifølge ISKCON fra en guldalderperiode for 5.000 år siden, hvor mennesket levede i samhørighed med Krishna. Denne enhed er siden gået i opløsning, og vi lever i dag i en periode kaldet Kali Yuga, som er præget af åndeligt forfald. ISKCON’s mål er at genoprette samhørigheden med Krishna ved at chante ”Hare Krishna”-mantraet og sprede kendskabet til denne metode, så mennesket igen kan opnå Krishna-bevidsthed og ægte lykke.

Ifølge ISKCON findes der én gud, som mennesket har forskellige betegnelser for, eksempelvis Krishna, Vishnu, Allah eller Gud. Krishna er dog den højeste manifestation af denne ene guddom. ISKCON ser derfor ikke sig selv som en religion på linje med hinduisme, kristendom og islam, men snarere som en formidler af en universel metode til at opnå Krishna-bevidsthed (ægte lykke). De mener, at alle evige sjæle efter en oprindelig sameksistens med Krishna nu er blevet adskilt fra denne og befinder sig i den materielle verden, som kaldes maya (en forførende illusion). Adskillelsen mellem sjæl og Krishna kan ophæves ved at nære ren kærlighed til Krishna, hvorved man i sidste ende opnår ren Krishna-bevidsthed. Herved transcenderer sjælen den materielle verden, bliver genforenet med Krishna og følger igen sin sande natur.

Gruppens historie i lokalområdet

ISKCON kom til Danmark i slutningen af 1970’erne og til Aarhus i midten af 1980’erne. Først åbnede de et center i Frederiksgade, hvorefter de begyndte at sende Radio Krishna Århus, hvilket de stadig gør. Fra 1995 til 2000 havde ISKCON lokaler i Thorvaldsensgade, hvor der både var et radiostudie og et center for gudstjeneste. I perioden 2000-2002 havde ISKCON desuden restauranten Govinda. Herefter fulgte en ca. 10-årig periode, hvor ISKCON hverken havde et fast mødested eller en fast struktur og i stedet henlagde deres sammenkomster til private hjem. Imidlertid lejede ISKCON i sommeren 2011 en andelslejlighed på Kystvejen, som de siden da har anvendt som tempel, dvs. til gudstjeneste og lignende arrangementer. Dette hus er nu blevet deres faste mødested.

Organisation

ISKCON i Aarhus har hidtil fungeret uden en bestyrelse og formelle vedtægter. I forbindelse med erhvervelsen af lejligheden på Kystvejen har de imidlertid etableret en arbejdsgruppe, som har fungeret som bestyrelse. Der arbejdes p.t. på at formalisere denne struktur via vedtægter og en konstituerende generalforsamling. Arbejdet i ISKCON foregår på frivillig basis.

Aarhus-gruppen har ikke nogen lokal religiøs leder, men en munk fra ISKCON’s tempel i Vanløse kommer regelmæssigt til Aarhus for at forestå de religiøse handlinger. Det skyldes, at han som munk ikke skal arbejde og derfor har tid til at beskæftige sig med og opnå indsigt i de hellige skrifter. En åndelig leder i ISKCON er en person, som har åndelig viden og formidler denne videre til andre, så de kan komme i kontakt med deres åndelige selv. På internationalt plan findes der 60 guruer i ISKCON, som vælges af den enkelte discipel. Ingen af guruerne bor i Danmark, så kontakten foregår via mail, eller når guruen besøger Danmark.

Aarhus-gruppen er del af den internationale ISKCON-bevægelse, hvis højeste organ er Governing Body Commission (GBC). I Danmark findes desuden et nationalt råd, der fungerer som GBC’s forlængede arm, og som skal godkende alle større beslutninger. Kontakten op i systemet foregår primært via dette råd; ellers har GBC en række sekretærer, som er ansvarlige for de enkelte lande. Både i den lokale bestyrelse og det nationale råd arbejder man med et enighedsprincip og forsøger at nå frem til kompromiser i stedet for flertalsafgørelser.

Medlemmer

I Danmark er der ca. 500 mennesker, som praktiserer ISKCON’s lære, hvoraf omtrent 10 % er meget dedikerede. ISKCON betegner sine medlemmer som medlemmer, evt. hengivne, og skelner imellem flere medlemskategorier. For det første skelner de imellem initierede og ikke-initierede medlemmer. De ikkeinitierede sympatiserer med ISKCON’s filosofi, men har ingen guru og står mere frit i forhold til at følge ISKCON’s retningslinjer. De initierede har til gengæld en guru. Før de blev initieret, har de normalt været med i ISKCON i to år og haft kontakt med deres guru i ét år. Desuden følger de initierede ISKCON’s fire principper (ingen kødspisning inklusive fisk og æg, ingen hasardspil, ingen rusmidler og ingen sex udenfor ægteskabet) og chanter ”Hare Krishna”-mantraet 1.728 gange dagligt. For det andet skelner ISKCON imellem munke/nonner og andre medlemmer. Munke og nonner er ikke nødvendigvis initieret, men adskiller sig fra de andre medlemmer ved at bo og arbejde i ISKCON’s templer, ligesom ISKCON dækker deres fornødenheder.

I Aarhus er der 30-40 medlemmer, hvoraf de 14 er initieret. De fleste medlemmer er kommet til i løbet af de sidste 10 år og er primært under 40 år. I løbet af de sidste 10 år er de hengivnes aldersgennemsnit steget lidt, og der er ikke så mange teenagere som tidligere. Næsten alle medlemmer er etnisk danske, og der findes en svag overrepræsentation af mænd. De fleste er kommet i kontakt med ISKCON-gruppen via Radio Krishna eller bekendte. Der er principielt intet til hinder for, at medlemmerne kan komme i andre trossamfund, idet ISKCON ser alle guder som manifestationer af den samme guddom. I praksis er dette fænomen dog sjældent.

Økonomiske forhold

ISKCON finansierer primært sine aktiviteter via donationer. De modtager ikke offentlig støtte og kræver ikke kontingent af deres medlemmer. Den frivillige arbejdskraft er således afgørende for ISKCON’s virke, men er ikke et krav til de hengivne.

Religiøs/spirituel praksis

ISKCON har både individuelle og kollektive former for religiøs praksis. Idet alle elementer af den individuelle religiøse praksis indgår i munkene og nonnernes hverdag, er dette et godt udgangspunkt for at forstå ISKCON’s individuelle religiøse praksis.

Munkene og nonnerne bor i et tempel og står som regel op før kl. 4.00 om morgenen. Fra kl. 4.30 til 5.15 synger de Krishna-Kirtans (sange for Krishna) og fremsiger bønner til Krishna. Herefter følger to timers meditation, hvor de chanter ”Hare Krishna”-mantraet 1.728 gange. I chantningen anvender de en bønnekæde, som består af 108 perler, og de skal gennemføre 16 omgange af bønnekæden for at nå op på de 1.728 mantragentagelser. Fra kl. 7.15 til 7.40 er der igen Krishna-Kirtans og fremsigelse af bønner efterfulgt af et foredrag, som varer omtrent en time. Omkring kl. 8.45 er der morgenmad, hvorefter munkene og nonnerne udfører deres daglige gøremål, fx distribution af ISKCON-bøger og studium af Bhagavad-Gitaen. Kl. 19.00 mødes de igen for at synge og høre foredrag, hvorefter de spiser aftensmad og går i seng. De hengivne, som ikke bor i templet, følger et morgenprogram, som ligner templets, men det er mere komprimeret for at kunne passe ind i hverdagen.

Daglig renselse er også en vigtig praksis for ISKCON’s initierede medlemmer. De renser sig indvendigt og spirituelt ved at chante ”Hare Krishna”-mantraet og udvendigt ved fysisk at vaske sig flere gange dagligt. De fleste initierede har desuden et lille husalter, hvor de ofrer deres mad til Krishna, inden de spiser den. Fordi Krishna har modtaget maden og velsignet den, bliver selve det at spise en rensende proces. Hovedpointen med alle disse gøremål er, at den hengivne skal leve et liv for Krishna og bruge sin individualitet til at tjene ham. Herved kan individet opnå Krishna-bevidsthed.

Hvad angår den kollektive religiøse praksis, kan ISKCON’s medlemmer i Aarhus mødes hver fredag morgen til fælles meditation og et komprimeret morgenprogram, som bl.a. inkluderer Krishna-Kirtans, oplæsning og drøftelse af en passage fra Srimad Bhagavatam samt fælles morgenmad. Hver anden søndag afholder ISKCON søndagsfest, som følger et program, der ligner tirsdagssammenkomsten, og hvor de læser højt af og diskuterer Bhagavad-Gitaen. Programmet begynder imidlertid senere på dagen samt har en længere varighed. Derudover afholder de foredrag, hvor alle er velkomne.

Eksterne relationer

ISKCON blev godkendt som trossamfund i 1997 og har flere platforme, hvorfra organisationen forsøger at opnå kontakt med omverdenen. Eksempelvis har én af de hengivne fra Aarhus-gruppen fra ca. 2006 til 2010 været med i en tværreligiøs gruppe, hvor han har repræsenteret ISKCON over for andre trossamfund. Udover foredrag anvender ISKCON Radio Krishna, som sender seks timer om natten. ISKCON har på et nationalt plan været eksponeret i flere medier, eksempelvis i reportager i Danmarks Radio. Generelt vil de gerne have en større eksponering i medierne for at gøre omverdenen opmærksom på deres eksistens. Hvad angår besøg af folkeskoler, gymnasier og lignende, har Aarhus-gruppen hidtil ikke haft sådanne arrangementer. De tror ikke, at skolerne er klar over, at ISKCON findes i Aarhus, men i templet i Vanløse kommer der ofte skoler på besøg.

Forandringer

Ved sidste pluralismeprojekt havde ISKCON i Aarhus ikke noget fast mødested, men mødtes privat. De har i dag et tempel på Kystvejen. Der er kommet en del nye medlemmer de sidste 10 år, og de er primært under 40 år, men der er ikke så mange teenagere som tidligere. Desuden fylder de sociale medier mere i deres formidling ud af huset.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.