Husets Forlag
Kulturinstitutionen Husets Forlag (1972-2003) opstod i et samspil mellem samfundsengagerede yngre mennesker og et positivt indstillet kommunalt styre. Kommunen etablerede rammerne og økonomien for kulturhuset ”HUSET” i den tidligere museumsbygning, hvor musikstederne Voxhall og Atlas i dag (2020) ligger.
Mange forskellige aktiviteter blev sat i gang, der blev indrettet værksteder, og der opstod et forlag, ”Husets Forlag”, som blev et frodigt ordværksted.
Husets Forlag var en smeltedigel for sprudlende og idérige forfattere, oversættere, kunstnere og aktivister med forlagsleder Carsten Koed Hansen som primus motor. Flere i dag etablerede forfattere fik deres debut på Husets Forlag.
Litteratur og kilder
Artikelsamlingen: Historien om Husets Forlag, udgivet af Forlaget FILO, Aarhus, 2020