Fredsbevægelsen i Aarhus
Fredsbevægelserne prægede 80’ernes Aarhus
Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede.
Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfælde af, at Den kolde krig skulle blive varm.
Nej til Atomvåben fra Aarhus
Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj.
Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier.
Kvinderne overtager faklen
De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen, og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980.
I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
Påskedemonstrationer fylder gaderne
I påsken 1985 deltog over 100.000 danskere i demonstrationer mod den fortsatte atomoprustning, heraf op mod 30.000 alene i Aarhus. Opinionsundersøgelser i midten af 1980’erne viste et klart flertal i befolkningen for fredsbevægelsens hovedkrav i alle partiers vælgerkorps. Samtidig udmøntede Folketingets sikkerhedspolitiske flertal flere konkrete krav, som den danske fredsbevægelse kunne bakke op om, hvilket også indikerede, at de folkelige fredsbevægelser var blevet en politisk magtfaktor. Fredsbevægelserne havde i den henseende vundet slaget. Murens Fald i 1989 skabte imidlertid et helt andet verdensbillede i mange henseender, og fredsbevægelsernes storhedstid var ovre.
Aarhus bliver atomvåbenfri zone
Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus.
USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftiget.
