Fountain of Life

Kirkens navn, Fountain of Life (Livets Kilde), henviser til Jesus Kristus som kilden til liv. Kirken er opstået indenfor assyrisk kristendom, hvor præsten og stifteren har sin baggrund, og den definerer sig selv som en evangelisk-assyrisk kirke med aramæisk, arabisk og dansk som sprog, der bruges i kirken.

Gruppens historie i lokalområdet

Kirken blev oprettet i Aarhus 2004 af præsten Romel Shaol Yokhena, som er assyrisk-kristen. Han har en baggrund indenfor de øvrige assyrisk-kristne miljøer i Aarhus og ønskede at etablere en evangelisk-kristen menighed. Han var i kontakt med Pinsekirken i Aarhus, der var med til at hjælpe med at få etableret kirken, og der er i dag et tæt samarbejde med Citykirken, som er en fusion af Pinsekirken og andre kristne grupper i Aarhus.

Organisation

Præsten er leder af kirken i samarbejde med sin ægtefælle. Den overordnede administration og organisation går igennem Citykirken, og lokalerne, man mødes i, er nogle, man låner af Citykirken. Kirkens daglige arbejde varetages i samarbejde med en række frivillige, som ikke har faste funktioner, men deles om opgaverne. Kirken er ikke et godkendt trossamfund, men falder under Citykirkens godkendelse.

Medlemmer

Der er 25 medlemmer og ca. 30 deltagere ved gudstjenesterne. Medlemmerne er fra 15 år til 50 år med en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Derudover er der også børn i menigheden. Medlemmerne, der også er medlemmer af Citykirken, er primært assyrere, kaldæere eller arabiske kristne. Der er dog også medlemmer med anden etnisk baggrund og en enkelt etnisk-dansk deltager ved gudstjenesterne. For at blive medlem skal man døbes, og forud for dåben kræves det, at man deltager i undervisning i, hvad det vil sige at leve et kristent liv.

Økonomiske forhold

Kirkens økonomi er baseret på samarbejdet med Citykirken, og medlemmerne betaler deres tiende til Citykirken, som sørger for, at menigheden får det, de skal bruge til deres menigheds praksis.

Religiøs/spirituel praksis

Den primære religiøse praksis er de faste gudstjenester, som afholdes om søndagen. Gudstjenesten består af musikindslag og prædiken ved præsten eller præstens ægtefælle. Gudstjenesten ledes af frivillige, hvor både mænd og kvinder kan lede tjenesten. Der lægges stor vægt på musikken, og det er frivillige fra menigheden, der står for musikindslagene. Gudstjenesten foregik oprindeligt på aramæisk, men der er sket et skift til arabisk. Under gudstjenesten benyttes projektor og lærred til at vise religiøse tekster og sangtekster med. Det kan fx være tekster på arabisk med transskriberede bogstaver, fordi de unge i menigheden ikke altid kan læse arabisk.

Der er nadver en gang om måneden. Ved gudstjenesten foretages også håndspålæggelser og helbredelser. Der praktiseres voksendåb, og ved dåb benyttes Citykirkens lokaler og dåbsbassin. Påske og pinse er vigtige højtider for kirken, og julen, der fejres d. 25. december, spiller en særlig rolle.

Derudover mødes præsten med medlemmerne, når der er behov for samtale eller besøg hos syge. Udover den religiøse praksis mødes man også til fællesspisning og til private besøg hos menighedens medlemmer. Hver fredag er der undervisning primært i kristne emner, men det kan også være i andre temaer som fx islam. Og der er undervisning i aramæisk for børn og unge.

Kirken har en målrettet missionsstrategi. Der er tre målgrupper for kirkens arbejde: arabiske kristne, danske kristne og muslimer. De har udarbejdet forskellige tilgange til hver af de tre grupper, og der benyttes forskelligt materiale. Deriblandt er der tekster om kristendom oversat til arabisk, såsom en kort version af Bibelen på arabisk. Dette materiale kommer fra internationale grupper, der arbejder med kristen mission til muslimer. Kirken udbreder også sit budskab ved at hænge sedler op og nogle gange dele materiale ud på gaden.

Eksterne relationer

Gennem præsten er der kontakt til andre kirker i Danmark og Sverige. Derudover er der kontakt til folkekirken, ligeledes igennem præsten.

Forandringer

Kirkens opståen i Aarhus er i sig selv en forandring, da det betyder, at der nu er i alt tre assyrisk-kristne grupper i byen: henholdsvis de to gamle kirker (Østens Assyriske Kirke og Østens Gamle Kirke) og nu denne nye kirke, der er evangelisk-kristen og dermed forbundet til udviklingen indenfor pinsekristne miljøer. Derudover er der internt i kirken sket den forandring, at man er gået fra det oprindelige aramæiske kirkesprog til arabisk.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.