Espegårdsvej

Fra AarhusWiki

Espegårdsvej er en vej, som ligger i Viby. Vejen ligger mellem Kastanievej og Skovdalsvej i kvarteret Rosenvang i Viby.

Navngivet i 1947 efter gården Espegård, der oprindeligt hed Vibygård. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor Viby Torv 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved Espegårdsvej. Den havde et jordtilliggende på 27,6 hektar. I 1885 overtages gården af Chr. Leth Espensen, som lader den ændre navn til Espegård. Han var født i Dover ved Skanderborg. Gift i 1879 med Johanne Marie Micholine Michelsen (1858-1938) fra Hasle. Han kom på Viby Højskole og i berøring med den bjørnbakske tankegang. Han blev medlem af Viby Sogneråd i to perioder, først fra 1883 til 1889 og igen fra 1904 til 1907. Han blev senere et fremtrædende medlem af agrarbevægelsen og udgav i 1892 pjecen "Frem. Bondemand, frem!". Leth Espensen var medlem af Folketinget i flere omgange.

Espegårdsvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Espegårdsvej

Litteratur og kilder

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018