Dalsøgas
I 1929 etableredes det første danske flaskegasselskab. Herved kunne brug af gas i princippet spredes til alle egne af landet, men det var først efter 1945, at der for alvor kom gang i salget af flaskegas. Derved opstod et stort behov for fremstilling af gasflasker, og her fik et par foretagsomme brødre fra Brabrand, Henry og Ove Dalgaard Sørensen, mulighed for at få en væsentlig rolle, idet de i 1944 havde etableret Dalsø Maskinfabrik på Langdalsvej. I løbet af få år fik de etableret en meget stor produktion af gasflasker til blandt andet Kosangas.
I slutningen af 1940'erne løb Dalsø Maskinfabrik imidlertid ind i en alvorlig krise, idet et af de store flaskegasselskaber, Nordisk Flaskegas, pludselig afbestilte en ordre på 5.000 flasker. Det lykkedes dog at finde en løsning. Dalsø Maskinfabrik beholdt flaskerne mod at få dem fyldt med gas. Herpå gik fabrikken så i gang med at sælge flaskegassen under navnet Dalsøgas, hvilket blev en enorm succes i et marked, der ekspanderede stærkt i perioden.
Dalsøgas overalt
Dalsøgas etablerede en fyldestation på Truevej i Brabrand. Stedet var velvalgt, da gassen kunne leveres pr. jernbane. Gassen hentede man i blandt andet Tyskland, Tjekkoslovakiet og Polen. I løbet af få år var man på Truevej oppe på at fylde 2.500 flasker med gas hver eneste dag, og snart blev det nødvendigt også at oprette fyldestationer andre steder. Det skete i Næstved, Løgstør, Vejen, Odense og Hedehusene.
Succesen var så stor, at medierne ret hurtigt begyndte at interessere sig for brødrene. Her kunne man f.eks. i slutningen af 1950'erne fortælle, at brødrene i løbet af små 15 år havde skabt en virksomhed med en omsætning på omkring 30 millioner kr. Virksomheden havde ca. 2.000 forhandlere, og den havde ca. 100 større eller mindre lastvogne til at fragte gasflaskerne ud til forhandlerne. Virksomheden havde også to fly, som blev brugt til reklame, idet de kunne flyve rundt i landet med et 40 meter langt banner, hvor der stod ”Dalsøgas overalt”. Hertil havde man oprettet afdelinger i andre lande og fik efterhånden et par hundrede jernbanegastankvogne. På det mere personlige plan havde brødrene købt sig store villaer, store biler og jagtterræn.
Når interessen for Dalsøgas var så stor, hang det nok især sammen med, at virksomheden var ”flaskegassens frække dreng”. Virksomheden gjorde ikke som andre flaskegasselskaber, men turde gøre tingene anderledes, hvilket ofte irriterede konkurrenterne stærkt, fordi det satte deres egen komfortable indtjening under pres. Dalsøgas ville ekspandere, hvilket der var gode muligheder for i et marked, hvor der omkring 1950 havde været ca. 60.000 flaskegasanlæg, og hvor antallet i starten af 1960'erne nåede op på ca. 400.000.
Typehuse med gas
Dalsøgas gjorde meget for at få en så stor andel heraf som muligt. Det skete blandt andet ved at virksomheden havde eget finansieringsselskab, således at økonomisk dårligt stillede også kunne få mulighed for at købe et flaskegasanlæg. Det mest vidtgående initiativ var dog købet af Bjørnkær Savværk i Sabro. Dalsøgas ville fra omkring 1960 bygge typehuse i træ, hvor opvarmningen foregik ved hjælp af et gasanlæg, og selvfølgelig skulle køkkenerne også indrettes med gasovn og gaskomfur. Der blev bygget et betragteligt antal huse rundt om i landet og i Tyskland. Gasopvarmningssystemet blev dog ingen succes, idet den varme luft skulle ledes gennem plastikrør op under det flade tag og blæses ned i de enkelte rum. Plastikrørene kunne imidlertid ikke holde, hvilket kom til at koste Dalsøgas store summer i reparationer og erstatninger. Det endte i 1966 med at typehussystemet blev likvideret med et ret betragteligt tab.
Konkurrencen i gasbranchen var hård, og en anden energikilde kom i løbet af 1960'erne ind i de mange parcelhuse, der blev bygget. Elektricitet blev efterhånden totalt dominerende som energikilde. Dette opdagede de to største gasselskaber, Kosangas og BP-Gas, hvorfor de flyttede deres fokus væk fra gasflaskerne og over på gastanke, som især blev anvendt i industrien og landbruget. Dalsøgas, der var det tredjestørste selskab på det danske gasmarked, så for sent denne udvikling. Flaskegassalget raslede ned, så noget måtte gøres. Dalsøgas forsøgte sig nu på et andet marked, nemlig autogas. På det område blev selskabet formentlig det største selskab. Problemet var bare, at dette marked ikke var særlig stort.
Da man nåede frem til 1973 var Dalsøgas i store vanskeligheder. Henry og Ove Dalgaard Sørensen valgte i den situation at gå hver til sit. Ove skulle føre Dalsøgas videre, men det mislykkedes, og Dalsøgas måtte lukke i 1976. Henry Dalgaard Sørensen overtog selskabets udenlandske aktiver, bl.a. et meget stort antal jernbanegastankvogne, og denne del af firmaet levede videre.
