Dagcentret Sct. Annagade

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Dagcentret Sct. Annagade åbnede 25. oktober 1977, hvor man flyttede fra den tidligere adresse i dagcentret i Spanien 63, til nye omgivelser på den da nedlagte Sct. Annagades Skole. Dagcentret havde efter flytningen åbent dagligt fra kl. halv-ni til halv-fire, for fysisk og psykisk handicappede folke- og invalidepensionister over 18 år.

Dagcentret med fokus på ergoterapien, dengang kaldet arbejdsterapi, blev oprettet allerede i 1946 beliggende i nogle gamle tyske barakker i Søndermarken. Allerede i 1947 flyttede man dog til bedre forhold, dog stadigt meget beskedne, på Vester Allé. 11 år senere i 1958 flyttede man igen, denne gang til Valdemarsgade, her fraflyttede man i 1967 til Spanien 19, inden man igen i 1971 blev flyttet til Spanien 63, til noget mere beskedne forhold og uhensigtsmæssig beliggenhed hvorfor man i 1976 søgte om at blive flyttet til andre omgivelser. Nedlæggelsen af Sct. Annagades Skole gav mulighed for at flytte dertil i 1977.