Christopher Wilhelm Frederik Bestle

Fra AarhusWiki
Chr.W.Fr. Bestle, ca. 1890
Bestle's parfumeforretning i E. Mehls Fabrik på Store Torv, ca. 1895.
Chr.W.Fr. Bestle med sin hustru Petrine Charlotte Margrethe Bestle og datteren Karen. Kusken hed Laurits Andreasen

Christopher Wilhelm Frederik Bestle (1857-1909) var fabrikant i Aarhus og ejer af E. Mehls Fabrik 1889-1909 samt kirkeværge i Vor Frue Kirke og fransk konsul.

Søn af københavnske vinhandler Bestle og bror til etatsråd Bestle, der i en periode ejede Hotel Royal.

Christopher Wilhelm Frederik Bestle blev uddannet cand.pharm. i 1881 og giftede sig i 1886 med apotekerdatteren Petrine Charlotte Margrethe Heiberg (f. 1860). Sammen fik de syv børn, hvoraf de to ældste blev født i København.

I 1889 købte Bestle's far E. Mehls Fabrik af Bruno Preisler for 200.000 kr. til sønnen, som herefter stod i spidsen for den frem til sin død. Fabrikken og den tilliggende parfumeforretning lå på Store Torv 10, og i løbet af 1890'erne udvidede Bestle den succesrige virksomhed ved at købe og inddrage grundene Rosensgade 28 og Rosensgade 32.

Foruden drift af virksomhed og forretning var Bestle aktiv i både velgørende, politiske og lokale og kulturelle sammenhænge. Ud over donationer til velgørenhed var han kasserer i Udvalget for Bespisning af fattige Børn i Aarhus Byskoler og sad i en årrække i bestyrelsen for Velgørenhedsselskabet. Han var desuden formand for Aarhus Roklub og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse i Aarhus.

Som kirkeværge i Vor Frue Kirke var han meget optaget af iværksættelsen af en tiltrængt renovering af kirken, som det lykkedes ham at rejse midler til. Dernæst bekostede han udgivelsen af en bog om kirkens historie.

Politisk var han amtsformand i Understøttelsesforeningen af Købmænd m.fl. i Danmarks Købstæder.

I 1899 blev Bestle udnævnt til konsularagent (konsul) for den nyetablerede afdeling af Det Franske Konsulat, der blev oprettet i Aarhus.

I maj 1909 døde Bestle af et hjertestop i en alder af 52 år. Hans enke drev virksomheden videre, indtil hun året efter solgte den til S.T.P. Riis.

Kilder og litteratur

  • Aarhus Stiftstidende 10.4.1889, 22.7.1892, 8.9.1893, 14.12.1894, 14.1.1896, 9.3.1896, 24.6.1897, 21.12.1897, 7.3.1898, 4.4.1898, 6.8.1898, 19.12.1898, 20.11.1899, 21.12.1899, 12.1.1900, 13.3.1900, 19.5.1900, 2.1.1901, 30.11.1901, 2.6.1902, 22.8.1903, 12.10.1903, 23.10.1903, 30.9.1904, 9.4.1906, 15.2.1907, 3.5.1909 og 22.11.1932.
  • Aarhus Stifts Årbog 1964, s. 53