Chr. E. Petersen I/S
Chr. E. Petersen I/S var en specialforretning med udsalg af tobak, cigarer og vin, grundlagt i 1882 under navnet "Andersen & Co's Tobak-, Cigar- og Vinforretning" på Skt. Clemens Torv 2-4.
I juni 1886 blev forretningen overtaget af forretningsføreren siden grundlæggelsen, købmand Christian Edvard Petersen (født 1858). Efter få år flyttede forretningen til ejendommen Skt. Clemens Torv 12, i 1891 til Søndergade 4 og i 1893 til dens blivende adresse, stueetagen i hjørneejendommen Skt. Clemens Torv 9.
I første halvdel af 1900-tallet blev forretningen overtaget af Petersens nevø Svend Christensen i samarbejde med Christian Lanng. Lanng blev siden eneindehaver, og i 1946 blev Lanngs søn Preben Lanng medindehaver og efter faderens død i 1957 eneindehaver.
Preben Lanng (1917-2002) drev tobaksforretningen frem til 1988, hvor han solgte til Knud Christoffersen og Anders Lassen, der havde været hhv. prokurist og ekspedient under Lanng, og som omdannede virksomheden til et interessentskab.
Den velrenommerede tobaksforretning, der i løbet af 1900-tallet også havde specialiseret sig i piber, og som allerede fra starten af 1900-tallet var provinsens førende, blev nedlagt i 1996, hvorefter Mackies Pizza flyttede ind i hjørneejendommen.
Chr. E. Petersen I/S på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Chr. E. Petersen I/S på AarhusArkivet |