Afghan Masjid

Moskéen Afghan Masjid er grundlagt i 2007 og er et af de nyeste skud på stammen indenfor muslimske religiøse foreninger i Aarhus. Navnet Afghan Masjid betyder på dansk ”Den Afghanske Moské”. Moskéen er oprindeligt startet af afghanere, og størstedelen af medlemmerne er etniske afghanere, men der er på ingen måde krav om et bestemt etnisk tilhørsforhold. Flere kurdere kommer også i moskéen til fredagsbøn. Masjid er det arabiske ord for ”bedested” og kan bedst oversættes til dansk med ”moské”. Ordet ”bedested” er imidlertid meget rammende for de aktiviteter, der foregår i Afghan Masjid. Udover fredagsbønnen, som er den vigtigste bøn i ugen indenfor islam, og undervisning i Koranen om lørdagen foregår der ingen sociale aktiviteter i løbet af ugen. Afghan Masjid fungerer dermed ikke som et socialt mødested udover de religiøse aktiviteter og har heller ingen tilknytning til de øvrige afghanske kulturforeninger, der er i Aarhus. I Afghanistan er hovedparten af befolkningen sunnimuslimer, hvilket også er tilfældet for medlemmerne i Afghan Masjid. Man tager dermed udgangspunkt i sunniislam, men har et klart fokus på, at moskéen skal være rummelig og have plads til de medlemmer, som er shiamuslimer. Før Taleban overtog magten i Afghanistan i midten af 1990’erne, var antallet af indvandrere i Aarhus fra Afghanistan meget begrænset. Talebans regime og den efterfølgende amerikanskledede invasion af Afghanistan i 2001 har medført, at et stigende antal indvandrere er kommet til Danmark. I Aarhus Kommune i 2012 var der 1.631 indvandrere og efterkommere med afghansk etnisk baggrund.

Gruppens historie i lokalområdet

Afghan Masjid blev oprettet i ramadanmåneden i 2007. Moskéen blev oprettet, fordi der var opstået et behov for et sted at afholde den ceremoni, der knytter sig til begravelser. Her skal den afdøde renses efter bestemte forskrifter. Efter rensning af den afdøde afholdes der om lørdagen en ceremoni, hvor familien og bekendte samles. Tidligere blev disse ceremonier afholdt i de private hjem, men pladsproblemer blev begrænsende for antallet af tilstedeværende, og dette kunne løses med oprettelsen af en moské. 21 personer var med ved moskéens opstart, og de var alle forældre til børn og unge, der gennem et frivilligt projekt med oprydning i Rosenhøj blev holdt væk fra kriminalitet. Lederen af dette projekt blev senere udpeget til imam. Man havde tiltro til ham på baggrund af hans frivillige indsats med de unge, og fordi han stod udenfor grupperinger. Derudover har han et vist kendskab til Koranen. Bestyrelsen fandt nogle passende lokaler på Skanderborgvej i Viby, som nu lejes af moskéen. Lokalerne ligger i kælderen i en større bygning, der rummer mange forskellige funktioner.

Organisation

Organiseringen af moskéen varetages af en bestyrelse bestående af otte personer. Én af disse varetager opgaven som kasserer, og én varetager opgaven som imam. Imamen fungerer dermed både som den religiøse leder og den daglige leder. Ved oprettelsen blev der i fællesskab i bestyrelsen formuleret en række vedtægter. I moskéen må der ikke tales politik, og grupperinger er ikke tilladt. Ifølge disse vedtægter har imamen frie hænder til at handle og til at skrive sin prædiken. Udover imamen har man også engageret nogle kvinder til at varetage undervisningen i koranskolen og nogle til at gøre rent.

Medlemmer

Der er ingen registrering af medlemmer i Afghan Masjid, da man ikke bruger kontingenter, men frivillige donationer. Det er derfor kun muligt at foretage et skøn af, hvor stor tilknytning der er til moskéen. Ifølge imamen er der ca. 140 brugere, og erfaringen understøtter en tilslutning på 100-140 brugere. Af de afghanere, der bor i Aarhus, er ca. 10 % altså brugere af moskéen. Den lille andel kan til dels forklares ved, at en gruppe af afghanerne tager fuldstændig afstand fra religion. Årsagen til dette kan være deres traumatiske baggrund og erfaring med Taleban. Langt størstedelen af brugerne er mænd, som udgør ca. fem gange så mange som kvinderne. Til fredagsbønnen kommer der flest ældre. Årsagen til dette er, at fredagsbønnen starter kl. 12 eller 13, afhængigt af vintertid og sommertid, og de yngre generationer skal passe deres studier eller job. Til begravelsesceremonierne kommer alle, der har tilknytning til den afdøde, også dem, som ikke normalt benytter sig af moskéen. Det er stort set kun afghanere bosiddende i Aarhus-området, der benytter sig af moskéen, men af og til kommer der også enkelte fra Skelager og Skanderborg. I moskéen gør man ikke noget aktivt for at skaffe flere medlemmer. De nye medlemmer, der kommer i moskéen, får kontakt gennem folk, der allerede kommer der. Imamen mener ikke, det er nødvendigt at gøre noget aktivt for at skaffe flere medlemmer, da dem, som det måtte være relevant for, allerede ved, at der ligger en moské. Siden oprettelsen af moskéen i 2007 er medlemstallet steget. Dette har medført et ønske om at købe større lokaler, da pladsen på sigt bliver for trang.

Økonomiske forhold

Afghan Masjid modtager ikke nogen offentlige midler. For at modtage penge fra Fritids- og Kulturudvalget i Aarhus Kommune skal der foregå andet end religiøse aktiviteter, og dette er ikke tilfældet for Afghan Masjid. Deres indtægt beror udelukkende på frivillige donationer fra brugerne af moskéen. Alle pengene sættes ind på en konto i banken. Dette gøres bl.a. for at demonstrere en åbenhed omkring økonomien overfor myndighederne, og de penge, der ikke bruges på faste udgifter, bliver stående i banken. Der bruges i Afghan Masjid ikke penge på lønninger, da arbejdet foregår på frivilligt plan. Det gælder både imamen, kassereren, undervisere i koranskolen og rengøringshjælpen.

Religiøs/spirituel praksis

Modsat mange andre sunnimuslimske moskéer kaldes der ikke til bøn i moskéen på hverdage, hvorfor man kun samles i moskéen til den ugentlige fredagsbøn. Som i alle moskéer er mænd og kvinder adskilt under bønnen. Mændenes bederum er inddelt i tre mindre rum, hvor dørene er taget af, så man kan høre imamen. Kvindernes rum ligger på afstand af mændene, og bønnen høres derfor over højtalere. Prædikenen foregår dels på pashto, et af de afghanske sprog, mens reciteringen af Koranen foregår på arabisk, som den skal. Til fredagsbønnen kommer der et sted mellem 70 og 140 personer. Bederummet er udsmykket med persiske tæpper på gulvet og vægtæpper, som afbilder forskellige motiver – alt fra et af Guds 99 navne, som eksempelvis ”den barmhjertige”, til et billede af Mekka. Moskéen har ingen talerstol (minbar), så imamen leder prædiken fra gulvet, hvor han står foran en bedeniche (mihrab), som viser retningen mod Mekka (qibla). Karakteristisk for imamen er, at han afholder bønnen i en afghansk folkedragt, hvilket illustrerer den etniske tilknytning til moskéen. Udover imamen bærer nogle få ældre afghanere også folkedragten.

I forhold til det teologiske indhold har man fokus på det, som alle muslimer har til fælles. Dette er: én fælles gud, fælles bog (Koranen plus hadith), fælles profet og fælles Ka’ba. Man søger dermed at skabe rummelighed, så både sunni- og shiamuslimer kan komme og bede. Udover at moskéen skal være rummelig, er det også meget centralt for Afghan Masjid, at man skal kunne komme og bede og gå derfra med ro i sjælen. Ifølge Danmarks Statistik er 97 % af de afghanere, som opholder sig i Danmark, kommet hertil som flygtninge, hvoraf nogle kommer med mange traumer. Imamen peger i denne forbindelse på, at flere af medlemmerne har været igennem en del, mens de stadig boede i Afghanistan, og at der stadig kan være problemer i familierne, hvorfor der er behov for psykisk støtte. Når de kommer i moskéen, skal de derfor kunne samle energi til familie såvel som til hverdagens strabadser. Af samme årsag undgår man kontroversielle emner i moskéen, og tales der derfor ikke om politik eller Afghanistan. Efter en prædiken er det skik, at man skal have hjertekontakt med alle de øvrige medlemmer, hvorfor man giver hånd eller et knus til alle de andre tilstedeværende. Dette har til hensigt at skabe den beskrevne følelse hos medlemmerne af at komme i moskéen og få ro og fornyet energi, hvilket oplevelsen af bønnen bekræfter. I forhold til det teologiske fokus ligger det også imamen meget på sinde, at tro kun er halvdelen af at være en god muslim. Den anden halvdel er etik og gode handlinger, som der også lægges stor vægt på i prædikerne.

Udover at mødes til fredagsbønnen undervises der om lørdagen i Koranen af frivillige kvinder, som er kyndige i arabisk. Om der undervises er afhængigt af, hvorvidt underviseren kan, og hvor mange der er tilmeldt. I visse perioder undervises der derfor ikke. Derudover mødes man og fejrer de islamiske højtider Eid ul-Fitr, som markerer enden på ramadanen, og Eid ul-Adha, offerfesten, som ligger i forbindelse med pilgrimsfærden. Denne ligger ca. 70 dage efter ramadanen og fejrer, at Abraham var villig til at ofre sin søn Ismael i lydighed mod sin gud, indtil Gud greb ind. Ved begge højtider låner medlemmerne et stort lokale og mødes og holder en ceremoni. Efter ceremonien er der ikke fællesspisning, som det er kutyme i mange andre moskéer. Dette arrangeres derimod i mindre grupper hjemme hos private.

Eksterne relationer

Afghan Masjid er ikke godkendt som trossamfund og har ikke ønske herom. Derfor har de aldrig søgt om godkendelse. Dette skyldes, at de ikke ønsker, at der stilles krav til dem fra myndighedernes side. De er registreret som en virksomhed og har eget CVR-nummer. I fremtiden ønsker Afghan Masjid ikke at få mere kontakt til det offentlige, da de synes, det medfører for meget administration.

Afghan Masjid har ikke på noget tidspunkt haft kontakt eller relation til andre moskéer i lokalområdet og er heller ikke en del af paraplyorganisationen Diyanet. Afghan Masjid har heller ikke ønske om at få relationer til andre moskéer i Aarhus i fremtiden. Der findes en række afghanske kulturforeninger i Aarhus, hvor afghanerne mødes og laver fællesaktiviteter som madlavning og sport, men der foregår i disse foreninger intet af religiøs karakter.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.