Abildgaard

Fra AarhusWiki
Abildgaard
Abildgaard udsnit Sylvest Jensen 1956 H07562 011.jpg
Luftfoto af Abildgaard nordvest for Vejlby. 1956.
Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Indlæser kort...
Abildgaard

Detaljeret information
Adresse
Adresse Skejbyvej Matrikel nr. nr. 19 Tidl. matr. nr. nr. 28
Bygning
Type Gårdejendom
Abildgaard udflyttet til den nordvestlige udkant af Vejlby. Kort: Historiskatlas.dk

Abildgaard var en gård beliggende i den nordvestlige udkant af Vejlby ved Skejbyvej. Overfor Abildgaard lå gården Abildsminde, der undertiden blev sammenkædet med Abildgaard som "Abildgaardene". Navnet Abildgaard stammer fra vejlbyslægten Abild som gården tilhørte igennem flere år.

Før udflytningen lå gården nord for Vejlby Kirke på kirkegård nr. 2, og havde navnet "Anneksgården" (tidl. Kannikegården) der hørte til Beringskjolds Gods i Vejlby. Anneksgården var Vejlby Sogns gamle præstegård, som dog allerede før reformationen var bortfæstet til bønder af kantordømmet i Aarhus Domkirke. Gaarden blev i 1666 solgt til Dr. Simon Paulli.

"Gamle Jens Abild" (1755-1840), der deltog i napoleonskrigene og belejringen af Stralsund i 1809, boede i Anneksgården sammen med Ane Kirstine Jørgensdatter Kaae. Deres ældste datter Kirsten Jensdatter (f. 1812) arvede gården, og hun lod sine to mænd forstå, at gården var hendes. Da hun var barnløs, arvede hendes farbror Ole Abilds yngste søn gården, og efter ham arvede hans ældre bror Niels Abild Ovesen (1863-1942). Gården var da flyttet ud til Skejbyvej med navnet "Abildgaard".

Gården ejedes af den 57-årige Peder Nielsen Hjortshøj i 1880. Ejer af Abildgaard i 1926 var Johs. Pedersen, og omkring 1950 var gården ejet af Holger Elgaard (f. 1906 i Rodskov).

Abildgaard blev nedrevet i starten af 1970'erne hvorefter boligbebyggelserne Kantorvænget og Kantorparken opførtes på stedet.

Abildgaard på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Abildgaard

Litteratur og kilder

  • Vejlby-Risskov gennem tiderne. Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov Kommune, 1955.
  • Vejlby Stednavne. Regnar Knudsen. 1931.
  • Vejlby Sogns Landbohistorie. Henrik Larsen. 1927.