Aarhus Folkemusikskole

Indlæser kort...

Aarhus Folkemusikskole blev stiftet i 1932, og i 1933 kunne de slå dørene op i den gamle Forældreskole i Guldsmedgade 25. Skolen blev stiftet af pianisten og musikpædagogen Carl Maria Savery, men fra 1935 blev skolen ledet af pianisten Eduard Müller.

Savery kommer til Aarhus

Lørdag den 18. april 1931 kom Savery til Aarhus for at afholde et arrangement i Håndværkerforeningens Sal. Her skulle han fortælle om folkemusikskolens principper og arbejdsmetode, og med sig havde han 25 af sine elever fra Folkemusikskolen i Horsens, som fremførte eksempler på den musik, som de unge kunne lære på en sådan skole. Voksne skulle betale 1 kr. for at deltage i arrangementet mens skoleelever kom ind for 25 øre. Arrangementet må have skabt interesse for i 1932 havde Savery planlagt et stiftende møde for skolen i lokalerne i Guldsmedgade 25. Savery blev dog syg på aftenen for mødet, og han sendte derfor to af sine unge elever som stedfortrædere. Det blev 17-årige Jette Tikjøb og 16-årige Hans Erik Knudsen fra Folkemusikskolen i Horsens, som den aften skulle præsentere idéen om at etablere en lignende institution i Aarhus. Præsentationen gik godt, og året efter kunne Aarhus Folkemusikskole åbne med Tikjøb og Knudsen som lærere.

Savery var i Aarhus i et års tid inden han flyttede til København for at lede Frederiksberg Folkemusikskole, og i 1935 blev Müller leder af skolen i Aarhus. Under Müllers ledelse voksede skolen til omkring 800 elever, og i 1943 oprettede han Jydsk Musikakademi som en overbygning. Müller døde i 1948, og Tikjøb blev leder med Knudsen som medleder.

I 1976 blev skolen en selvejende institution, og musikpædagog Else Bjørnager, som havde været lærer på skolen siden 1973, blev valgt som forstander. Året efter overgik skolen til kommunalt regi, og i 1982 var elevtallet steget til 2500.

Aarhus Folkemusikskole er i dag beliggende på Vester Allé 3.

Bambusfløjter, musikalsk legestue og en synthesizer

Folkemusikskolernes formål var at åbne børns øjne for den musik, de selv kunne skabe. De skulle opdrages til selv at synge og spille musik ud fra den enkeltes evner, og med fokus på sanser, lydhørhed og fællesskab. Når børnene startede på skolen, kom de som det første i hørelære for herigennem at finde ud af, hvilke talenter barnet havde. Herefter kunne det blive valgt, hvorvidt barnet skulle spille klaver eller violin, men det var samtidig vigtigt, at barnet ikke blev tvunget til at spille på et instrument, det ikke havde lyst til. Det medførte nemlig en risiko for, at barnets interesse for musik blev kvalt. Hvis barnet efter hørelæren ikke havde valgt et instrument, blev det sat til at snitte en fløjte i bambusrør. Det gav barnet tid til at tænke, og hvis der stadig ikke var blevet valgt et instrument, lærte barnet at spille på sin egen håndsnittede fløjte.

Der var ikke tale om konservatorieundervisning, men om at vække en begejstring for sang og musik som mottoet også gjorde klart: "Syng og spil dig glad!". Musikken skulle indgå som en livsopdragene faktor i både børn og voksnes liv, og den medfølgende evne til og begejstring for musikken skulle sprede sig til hjemmene. I stedet for grammofonpladens og radioens musik, hvor det ifølge Müller blot handlede om "at dreje om paa en Kontakt - og saa faa en hel Underholdning serveret gennem Højtaleren", skulle stuerne fyldes med rigtig sang og musik.

Under Tikjøb og Knudsens tid udviklede skolen sig. Mens Tikjøb lavede radioudsendelser til børn, eksempelvis "Vi hører opera", stod Knudsen for skolens korarbejde, som både involverede børn og voksne. Skolen fik en musikalsk legestue for 3-7 årige, og der blev arrangeret en række børnekoncerter, hvor Tikjøb var fortæller mens Radiosymfoniorkesteret, Aarhus Byorkester og Aalborg Byorkester stod for musikken. Med tiden fik skolen deres egne bands og orkestre - i 1984 talte det blandt andet et big-band, en jazzgruppe, tre strygeorkestre og en folkemusikgruppe. Samme år fik skolen en synthesizer og blev bevilget et sanganlæg fra Statens Musikråd.

Folkemusikskolens vej til Danmark

Idéen om folkemusikskoler startede i England i begyndelsen af 1900-tallet, og spredte sig derefter langsomt til andre lande, herunder Tyskland. Den tyske folkeopdrager i sang og musik Fritz Jöde blev grebet af tankerne, og det samme gjorde hans danske kollega, Savery, da han var i Tyskland i forbindelse med sine studier. Savery tog idéen med til Danmark, hvor han sammen med professor Abrahamsen og Jørgen Bentzon dannede en Forening for unge musikamatører, og i 1920'erne åbnede Savery Folkemusikskolen i Horsens.