Aarhus Baptistmenighed, Immanuelskirken

Baptisterne i Aarhus og omegn har Immanuelskirken på Frederiksbjerg som deres naturlige omdrejningspunkt. Det er her, den ugentlige søndagsgudstjeneste bliver holdt, og den omfattende bygning i tre plan, som ligger i forlængelse af selve kirken, huser en vifte af forskellige aktiviteter for menighedens medlemmer.

Baptistmenigheder har været at finde i det religiøse landskab i Danmark siden den første lille kreds på 11 baptister stiftede Daabsmenigheden i Kjøbenhavn. Det var i 1839. Men allerede i 1500-tallets England noteres en ”Anabaptistisk bevægelse” (”anabaptist” betyder ”gendøber”), der, ganske som moderne baptister, ikke praktiserer barnedåb, men i stedet ”voksendåb” eller ”troendes dåb”. Baptisterne forstår grundlæggende sig selv som kristne på lige fod med andre kristne og definerer deres egenart ved fem centrale punkter: den personlige tro på Jesu Kristi liv, voksendåben, det demokratiske ideal, ønsket om frihed fra staten og missionskaldet.

Baptisternes dåbsopfattelse og praksis med vægt på dåb af voksne har historisk ført til forfølgelser og undertrykkelse, da de dominerende kirkesamfund har lagt stor vægt på barnedåben og opfattet kritik af denne som frafald fra den rette kristendom. Det var således først med den danske grundlovs indførelse af religionsfrihed i 1849, at det blev muligt for baptisterne offentligt at praktisere deres tro i Danmark. I 1888 samledes de lokalt funderede menigheder i den første landsdækkende sammenslutning af baptistmenigheder, kaldet De døbte Kristnes Forening i Danmark (senere ændredes navnet til Det Danske Baptistsamfund), og i 1954 blev baptismen et anerkendt trossamfund i Danmark. Det Danske Baptistsamfund har siden 2000 heddet Baptistkirken i Danmark, og i dag (2012) har denne ca. 5.300 medlemmer på landsplan, fordelt på 53 lokale menigheder.

Den troendes dåb er ikke et formelt krav for medlemskab i baptistkirken. Det afgørende for baptisterne er troen på Jesus Kristus og forståelsen af, at enhver, der bekender sig til ham, er kristen uanset dåb. Adgangskriteriet for at kunne indgå i baptistmenigheden er, at man har lyst til at være en del af et fællesskab omkring Jesu Kristi liv og ord. Troendes dåb er således ikke et absolut krav for medlemskab, men anbefalelsesværdigt, fordi handlingen markerer en aktiv og personlig bekendelse af troen. Dåben symboliserer begravelse og opstandelse. Den markerer begyndelsen på et nyt liv med Gud, kaldet til at deltage aktivt i udbredelsen af det kristne evangelium gennem ord og handlinger, og er samtidig en officiel indlemmelse i baptistmenigheden. Dåben består i praksis i, at hele legemet nedsænkes i vand. Som oftest døber man i baptistkirken i en såkaldt ”dåbsgrav”, som er et bassin fyldt med vand.

For baptisterne er troen et forhold mellem det enkelte menneske og Gud, og de ønsker, at troen skal blive til handling (livsførelse og mission). Bibelen, med særlig vægt på Det Nye Testamente, er den afgørende kilde til deres kristne tro og livsførelse. Beretningerne om Jesus Kristus og hans liv som menneske er centrale, fordi de, ifølge baptisterne, viser, hvem Gud er.

Et liv med Gud er for baptisterne ikke afhængigt af bestemte ritualer, mennesker, bygninger eller institutioner. Troen er ikke noget, den enkelte selv kan skabe, men er derimod en ”gave” fra Gud. Det er dog op til den enkelte, hvad ”gaven” bruges til. Baptisterne ønsker, at deres tro skal blive til handling.

Troen er personlig, men dyrkes også i menighedsfællesskabet, hvor man gennem forskellige aktiviteter og grupper støtter, opmuntrer og supplerer hinanden. Den lokale menigheds funktion er at være et sted, hvor enhver kan modtage det kristne budskab og være med til at videregive det til andre. For baptisterne er alle lige for Gud, og det samme er deres læsning og tolkning af Bibelen. Det vil sige, at hverken præster eller andre kan ”bestemme troen” eller diktere en bestemt praksis. Præstefunktionen kan derfor principielt varetages af enhver fra menigheden, ligesom der kan gives dispensation i forbindelse med vielser og begravelser, som er handlinger, der har direkte forbindelse til det omgivende samfund og den danske stat.

Det ligger i baptistkirkens grundforståelse, at enhver baptist er missionær, i den forstand at evangeliet må udbredes, og at udbredelsesmåden skal tilpasses den kulturelle samtid. Det betyder eksempelvis, at gudstjenesteformerne er under konstant udvikling.

Gruppens historie i lokalområdet

Efter ønske fra en allerede eksisterende baptistkreds blev Baptistmenigheden i Aarhus stiftet i år 1911. Baptistkredsen havde været i byen siden 1899, men var officielt tilknyttet baptistmenigheden i Aalborg, der sammen med menigheden i København havde været en af de to mest betydningsfulde menigheder i landet, siden baptismen kom til Danmark. Grundstenen til Aarhus-menighedens egen kirke, Immanuelskirken på Frederiksbjerg Torv, blev lagt i 1912, og kirken har siden fungeret som samlingssted for baptistmenigheden i Aarhus. Kirkebygningen blev i 1959 udvidet væsentligt på grund af pladsmangel og blev senest renoveret i 2002-03.

Udover baptistmenighedens egne aktiviteter huser Immanuelskirken også International Harvest Christian Center, der er en protestantisk evangelikal frikirke.

Organisation

Aarhus Baptistmenigheds struktur, som landets baptistkirker i øvrigt, kan bedst beskrives som en klassisk foreningsstruktur med en demokratisk valgt bestyrelse. Baptistkirken i Danmark er en paraplyorganisation med en flad struktur, hvilket vil sige, at stort set alle lokale beslutninger tages i de 53 lokale menigheder, der er i Danmark. Kun fællesanliggender tages op på en landskonference, som afholdes hvert andet år.

Til landskonferencen har alle fremmødte baptister taleret, mens kun menighedernes delegerede har stemmeret. Hver menighed er repræsenteret ved tre delegerede, uanset antallet af medlemmer i den pågældende menighed.

Minimum fire gange årligt afholdes der ”menighedsmøde”, eller generalforsamling, i de enkelte menigheder, og her har alle medlemmer tale- og stemmeret. Her træffes beslutninger om den pågældende menigheds visioner og større beslutninger. Det lokale menighedsråd vælges for et år ad gangen, og det er menighedsrådet, der sammen med en evt. ansat præst har ansvaret for kirkens daglige ledelse og drift. Menighedsrådet i Aarhus Baptistkirke består af otte valgte medlemmer, men alle menighedens medlemmer har i praksis indflydelse på og ansvar for menigheden.

Med undtagelse af nogle få mindre ansættelser (fem-otte timer ugentligt) er Immanuelskirken drevet af frivillig arbejdskraft. Kirkens aktiviteter bliver varetaget af arbejdsgrupper, der tager sig af områder såsom spejderarbejde, ungdomsarbejde, (gospel-) korarbejde og seniorarbejde. Den enkelte arbejdsgruppe er ledet af et demokratisk valgt udvalg, der aflægger rapport til menighedsrådet, som står for den overordnede koordinering af arbejdsgrupperne.

Der var, da undersøgelsen blev foretaget, ikke nogen præst ansat i Immanuelskirken, hvorfor gudstjenesterne blev varetaget af nogle af menighedens egne medlemmer. Det er imidlertid menighedsrådets ønske på sigt at fastansætte en præst. Tidligere blev hovedparten af baptistkirkernes præster uddannet på Baptistsamfundets Teologiske Seminarium, der indtil år 2000 lå i Tølløse, men siden hørte under den fælleskirkelige uddannelse SALT (Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi), der i Danmark havde hovedsæde i København. Begge uddannelser er dog i dag nedlagt, og der eksisterer i skrivende stund ikke nogen egentlig baptistisk teologisk uddannelse i Danmark.

Medlemmer

Ved sin stiftelse i 1911 talte Aarhus Baptistmenighed 49 medlemmer. Omkring 1980 oplevede menigheden sin hidtil højeste medlemstilslutning med over 300 medlemmer. I dag (2012) har menigheden 153 medlemmer og har i de seneste 10 år oplevet et mindre fald i medlemstal. Bortset fra en betydelig fraflytning i 2005 (20 iranere flyttede til Church of Love, se denne) har nedgangen i medlemstal sine naturlige årsager i menighedens aldersmæssige sammensætning, som har en overrepræsentation af seniorer. Antallet af kirkens faktiske brugere er imidlertid højere, end menighedens egne officielle tal giver indtryk af, da det er ved dåben, at medlemmer bliver registreret. Det vil sige, at eventuelle børn og unge, bekendte og andre interesserede kan deltage i kirkens aktiviteter uden at være formelt registrerede i menigheden.

Indtil 1984 var kravet for medlemskab i baptistkirken ”troendes dåb”. I de senere år er kravene blevet mere nuancerede, og i Aarhus Baptistmenighed er der ”fire veje” til medlemskab; troendes dåb, overførsel fra anden menighed eller kirkesamfund med samme dåbspraksis, overførsel fra barnedøbende kirkesamfund, som fx folkekirken, (overført medlemskab), bekendelse af tro på Jesus Kristus (åbent medlemskab). Der er ikke tale om en hierarkisk eller prioriteret liste af veje ind i medlemskab af trossamfundet, og der er ikke generel teologisk klarhed om, hvordan man skal forholde sig til barnedøbte, men menigheden byder dem velkommen.

Som medlem af Aarhus Baptistmenighed kan man ikke være medlem af andre trossamfund. Dog er det ret almindeligt, at menighedens medlemmer lejlighedsvis deltager i eksempelvis folkekirkens højmesse eller i andre økumeniske sammenhænge (samarbejde på tværs af kirker).

Økonomiske forhold

Aarhus Baptistmenighed er, som alle andre danske baptistmenigheder og frikirker i det hele taget, selv ansvarlig for sin virksomhed. Det er alene medlemmernes donationer, typisk i form af kollekt eller faste månedlige bidrag, der sammen med indtægter fra de af menigheden ejede boliger dækker kirkens udgifter, vedligeholdelse, drift, aktiviteter og lønninger. Kollekten er en fast del af den traditionelle gudstjeneste i baptistkirken. Ligesom andre frikirker modtager baptistkirken ikke statslige tilskud, og Aarhus-menigheden modtager heller ikke tilskud fra Baptistkirken i Danmark. Derimod donerer de en del af deres overskud til denne. Der modtages indimellem kommunale tilskud i forbindelse med børne- og ungdomsarbejde.

Religiøs/spirituel praksis

Omdrejningspunktet for Immanuelskirkens religiøse praksis er den ugentlige søndagsgudstjeneste. Den ”almindelige” baptistgudstjeneste minder i sin liturgiske form om folkekirkens højmesse og består typisk af et præludium, en velkomst, velsignelse, bøn, sang/salme, kollekt, prædiken, sang (evt. nadver), information om kirkens kommende arrangementer og et postludium. Det er dog op til den, som leder gudstjenesten, at bestemme formen. Den almindelige gudstjeneste bliver afløst to gange månedligt, dels af en gospelgudstjeneste og dels af den populære Agora-gudstjeneste. Sidstnævnte er kendetegnet ved at bryde med den traditionelle ramme og tematisk at nytænke gudstjenestens format. Arrangementer og gudstjenester annonceres på Immanuelskirkens hjemmeside og via ugentlige nyhedsbreve, der udsendes pr. mail.

Der er ingen bestemte regler for, hvor gammel man skal være for at kunne blive døbt i baptistkirken. De fleste baptister er teenagere, når de vælger at blive døbt, da man her menes at kunne træffe et bevidst valg om sin tro. Selve dåbshandlingen, lige såvel som ”barnevelsignelse” af små børn, finder sted under den almindelige gudstjeneste. Dåben indledes med en personlig bekendelse af troen på Jesus Kristus som frelser og Herre. Ved dåben er dåbskandidaten klædt i hvidt tøj, og efter at dåbskandidaten har bekendt sin tro foran menigheden, nedstiger denne i den dertil indrettede dåbsgrav (dåbsbassin). Ifølge baptisterne gør voksendåben konfirmationen overflødig.

Alle i baptistmenigheden kan formelt set døbe, og i fraværet af en fastansat præst kan menighedsrådet give et medlem dispensation til at foretage vielser med juridisk gyldighed. Det samme gør sig gældende for begravelsesceremonier, om end selve begravelsen foregår på folkekirkens kirkegårde. Som anerkendt trossamfund er Aarhus-menigheden forpligtet på at føre kirkebøger over egne medlemmers dåb, vielse og død.

Immanuelskirken er ikke blot stedet for den ugentlige gudstjeneste, vielser, nadver og dåb, men danner også ramme om en række aktiviteter for menigheden. Bygningen huser to gospelkor, et rytmisk kor, spejdere, børnekirke, en ungdomsgruppe, en seniorgruppe, gildespejdere (seniorer på 60+), bibelgrupper og fællesspisninger.

Eksterne relationer

Aarhus Baptistmenighed, såvel som Baptistkirken i Danmark generelt, mener at kirke og stat bør adskilles. Den mener, at Danmark som demokratisk stat bør være verdslig og uden religiøs præference, hvilket i praksis vil betyde, at alle trossamfund ligestilles og har lige rettigheder. For baptisterne er velsignelsen af ægtefolk den væsentlige kirkelige handling, og det juridiske ønskes varetaget af de offentlige myndigheder.

Missionsvirksomheden ligger dybt forankret i baptistkirkens selvforståelse, det både på lokal- og internationalt plan. Specielt satses der i skrivende stund på udvalgte lande i Afrika. Aarhus Baptistmenighed har også egne projekter, som koordineres og udføres af frivillige fra menigheden (eksempelvis indsamler og sender de tøj til Letland).

Igennem Baptistkirken i Danmark indgår landets 53 selvstændige menigheder i et bredere internationalt samarbejde med De Nordiske Baptistkirker, European Baptist Federation (EBF), International Baptist Theological Seminary (IBTS), Baptist World Alliance (BWA). Baptistkirken indgår også i en række økumeniske samarbejder gennem Kirkernes Verdensråd, Den Europæiske Kirkekonference (KEK), Danske Kirkers Råd og Lausannebevægelsen.

Forandringer

Aarhus Baptistmenighed har gennemgået nogle markante religiøse og organisatoriske ændringer siden seneste afrapportering i 2003. Dengang fungerede Jens Christensen som præst, og han tog sig bl.a. af kirkens relationer til andre baptistmenigheder samt det fælleskirkelige samarbejde. Ved Jens Christensens afsked i 2011 blev Justino Waco ansat som præst på fuld tid. Han blev dog kun i kirken indtil april 2012, og siden har Baptistkirken i Aarhus stået uden præst. Den religiøse praksis varetages nu af medlemmer af menigheden. Praksis har ændret sig i forhold til gudstjenesteformen, som i dag er mere åben i forhold til tidligere. Nogle gudstjenester følger dog stadig et mere traditionelt mønster, mens andre har nye former, fx Agora-gudstjenesteformen. Tidligere blev baptistpræster uddannet på Baptistsamfundets Teologiske Seminarium, siden på SALT (Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi). P.t. findes der ingen formel uddannelse af baptistpræster i Danmark. Menigheden kommunikerer også anderledes med sine medlemmer og har fx erstattet de tidligere 10 årlige udgivelser af medlemsbladet med ugentlige nyhedsbreve pr. e-mail.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.