Aarhus Alevi Kultur Center

Aarhus Alevi Kultur Center er et trossamfund, men derudover også en kulturel og social forening. Alevi henviser til en bestemt tradition indenfor islam, såvel som det beskriver et kulturelt og etnisk tilhørsforhold. For alevitterne i Aarhus repræsenterer Aarhus Alevi Kultur Center dermed et kulturelt forum, der giver plads til både social og religiøs aktivitet. Bortset fra foreningen i Ringsted er foreningen i Aarhus Danmarks største og derfor centrum for større alevittiske sammenkomster i Jylland. Foreningen arrangerer aktiviteter for både børn, unge, voksne og pensionister, men har størst fokus på børne- og ældregruppen. Børnenes aktiviteter inkluderer bl.a. lektiehjælp, undervisning og alevitternes rituelle dans semah. Lektiehjælpen udføres ved hjælp af folkeskolelærere og universitetsstuderende eller gymnasieelever, som er medlemmer af Aarhus Alevi Kultur Center. For de 25-65-årige arrangeres der kulturelle aftener med foredrag af repræsentanter fra eksempelvis politiet eller sygehusvæsenet.

Alevisme betegnes som en del af islam, men adskiller sig væsentligt fra shia- og sunniislam. Koranens grundlæggende budskab om, at Allah er den eneste gud og Muhammed er hans profet, anerkendes af alevitterne, men samtidig skiller de sig ud ved ikke at følge islams fem søjler, som de traditionelt følges. Alevitterne deler shiamuslimernes overbevisning om, at Muhammed inden sin død udpegede Ali som sin efterfølger. En stor del af grunden til, at alevitterne betragtes som en selvstændig retning, er derfor deres anderledes religiøse praksis. I alevismen er det mest centrale, hvordan det enkelte menneske tænker, siger og handler i forhold til sine omgivelser. Der lægges stor vægt på det sociale ansvar for ikke bare andre mennesker, men også naturen. Kærligheden til Allah vises gennem éns respekt og omsorg for alt levende på jorden. Denne bevidsthed omkring ansvaret for naturen hænger til dels sammen med alevitternes tro på reinkarnation. Efter døden forlader sjælen den døde krop for derefter at tage bolig i en ny levende organisme. Reinkarnationen opfattes i modsætning til i buddhismen som en positiv ting. Haci Bektash (ca. 1240 e.v.t.) opfattes af alevitterne som grundlæggeren af alevisme og anses for at være i direkte slægt med Muhammed. Udover islam findes der i alevisme bl.a. elementer fra kristendom, sufisme, shamanisme og zarathustrisme. I forhold til navnet alevi menes dette både at henvise til det tyrkiske ord alev, som betyder ”flamme”, og til Ali, profeten Muhammeds søn.

Alevitterne betragter sig selv som langt mere sekulære, demokratiske og ligestillede end andre muslimske grupper. Forandring og udvikling ses som noget positivt. Det skønnes, at alevitterne i Tyrkiet udgør omkring 20-30 % af befolkningen, hvilket også stemmer overens med fordelingen af alevitter blandt tyrkere i Danmark.

Gruppens historie i lokalsamfundet

Foreningen i Aarhus blev grundlagt i 1994 af tyrkere og tyrkiske kurdere. Formålet var at skabe et forum, hvori man kunne samles om at dyrke alevismen og den tyrkiske kultur. Foreningen har gennem tiden skiftet navn flere gange. Da den blev etableret i 1994 var det under navnet Haci Bektas Kültür Derneği. Siden har den brugt navnet Danmarks Alevi Forening og Aarhus Alevi Forening, inden den i 2009 skiftede til sit nuværende navn. På landsplan er alevitterne stærkest repræsenteret i Jylland, her med Aarhus som den største forening. I Aarhus er de fordelt omkring Hammershusvej, Høgevej, Reginahøj, Tilst og Risskov. I 2007 blev alevitterne i Danmark, som et af de eneste steder i Europa, et godkendt trossamfund.

Organisation

Aarhus Alevi Kultur Center er en af flere aleviforeninger i Danmark. Organisatorisk er Aarhus Alevi Kultur Center bygget op omkring en bestyrelse bestående af fem medlemmer. De foretrækker at holde bestyrelsen på dette antal, da de mener, at det gør arbejdsprocessen nemmere. Bestyrelsen består af en formand, næstformand, kasserer, sekretær og en næstsekretær. Beslutningerne tages gennem demokratiske processer, hvilket betyder, at der ikke findes et egentligt organisatorisk overhoved. Der bliver valgt en ny bestyrelse hvert andet år, for at alle kan have indflydelse på foreningens retning gennem en organisatorisk udskiftning. Af praktiske årsager ønskes det, at kassereren fortsætter, så længe personen har lyst, da det kræver meget arbejde at sætte en ny kasserer ind i de økonomiske anliggender.

De danske aleviforeninger blev i 1999 enige om at danne en national paraplyorganisation kaldet DABF (Danimarka Alevi Birlikleri Federasyonu) med henblik på at skabe et stærkere samarbejde internt i Danmark, men også med internationale aleviorganisationer. Denne hører igen under den store Alevi Konføderation i Europa. Aarhus Alevi Kultur Center afholder en række sociale arrangementer i løbet af året. Foreningen samarbejder lejlighedsvis med Tyrkisk-Dansk Forening, da mange af aleviforeningens medlemmer også er medlemmer af denne ikke-religiøse, kulturelt orienterede forening. En decideret religiøs leder har de ikke i Aarhus endnu, men der er en under oplæring. Til afholdelse af de store højtider får de besøg af en dede. En dede er alevitternes religiøse specialist, der varetager de religiøse ritualer i forbindelse med højtiderne. Derudover fungerer han som en personlig rådgiver for dem, som har problemer eller på anden vis har brug for vejledning. Dede’en vil typisk være fra Tyskland, hvor kontakten skabes gennem paraplyorganisationerne.

Medlemmer

Foreningen består af ca. 160 medlemmer fordelt på ca. 70 husstande. Indbyrdes kalder medlemmerne hinanden Canlar, hvilket betyder ”sjæle”. Begrundelsen for dette er, at de føler sig tættere på hinanden, end begrebet ”medlemmer” tilkendegiver. Alle formelle informationsbreve indledes derfor også med ”Kære Canlar” i stedet for ”Kære medlem”.

Det er for foreningen ikke et mål i sig selv at blive større i antal, og derfor har de ikke et aktivt missionsprogram. Det er dog muligt at optages som alevi, hvis man tager den alevittiske levevis til sig. Når man er medlem af Aarhus Alevi Kultur Center, lægges der vægt på, at man fokuserer på at dyrke alevismen i foreningsmæssige sammenhænge og ikke diskuterer fx politik. Kønsfordelingen blandt medlemmerne er ligelig, og ca. en tredjedel er under 18 år. Medlemmer under 18 år er tilknyttet alevitternes ungdomsorganisation Alevi Ungdom.

Etnisk består Aarhus Alevi Kultur Center hovedsageligt af tyrkere og kurdere, hvoraf ca. halvdelen har dansk statsborgerskab. Medlemmerne taler både dansk, tyrkisk og kurdisk indbyrdes i Aarhus, men har også mulighed for at kommunikere på engelsk, tysk og fransk, hvis aleviforeninger i andre lande skal kontaktes.

Økonomiske forhold

Foreningen finansieres hovedsageligt gennem medlemmernes kontingenter, men modtager også offentlig støtte fra kommunen til specifikke arrangementer. Den offentlige støtte kommer især de unge og pensionisterne til gode. Hvis foreningen ønsker at holde et arrangement, søger de om støtte til den konkrete idé af kommunen. I visse tilfælde har foreningen i Aarhus også mulighed for at sende donationer til andre alevittiske grupperinger. Fx gjorde dette sig gældende efter jordskælvet i Tyrkiet i 2011, hvor der blev samlet ind blandt medlemmerne til støtte for de ramte i Tyrkiet.

Langt størstedelen af det arbejde, som er forbundet med Aarhus Alevi Kultur Centers virke, er udført af frivillige. Det forventes, som medlem af foreningen, at man tager del i det frivillige arbejde, fx ved planlægning og udførelse af arrangementer.

Religiøs/spirituel praksis

Praktiseringen af alevismen er ikke særligt rituelt iscenesat i hverdagen, og islams fem søjler overholdes derfor som nævnt ikke. Alevitter går ikke i moské, men i Tyrkiet har de deres egne forsamlingssteder kaldet cemevi (af arabisk al-jam, ”forsamling”, tyrkisk evi, ”huset”). På grund af aleviforfølgelserne i Tyrkiet, og de dermed manglende forudsætninger for at etablere sig, har man mange steder brugt de bedst egnede bygninger til disse forsamlingssteder. I Aarhus lejer alevitterne sig ind i lokaler, som udenfor højtiderne i højere grad bliver brugt til sociale arrangementer af ikke-religiøs karakter. Indsamling til opførelse af to cemevi i Danmark, én i Aarhus og én i København, er begyndt.

Målet i alevismen er at blive, hvad de kalder for İnsan-ı Kâmil, tyrkisk for ”det perfekte menneske”. For at opnå dette er der ”fire døre” med hver ”ti poster”, som man skal igennem. De ”fire døre” er trin, som forudsætter hinanden i målet mod at blive ”det perfekte menneske”. Der er dog ikke mange, som når hertil, og det er primært dede’er og alevittiske teologer, som beskæftiger sig med dette aspekt af alevismen.

Indenfor alevismen findes forskellige højtider, hvoraf nogle af de vigtigste er beskrevet herunder: • Muharram (arabisk ”forbudt” eller ”indviet”) er den første måned ifølge den islamiske kalender, hvor man faster i 12 dage. De 12 dage er for de 12 imamer, der, ifølge shia-islams tolver-gren, fulgte profeten Muhammed. Det er forbudt at slås eller være uvenner i denne måned – deraf navnet. • Ashura (arabisk ʿashrun, ”ti”) er den tiende dag i muharram, hvor man tilbereder den tyrkiske frugtsuppe aşure, som består af 12 ingredienser, hvilket igen refererer til de 12 imamer. Dette er for alevitterne en afslutning på fasten. • Hidirellez (sammenskrivning af navnene ”Hizir” og ”Ilyas”) henviser til mødet mellem profeterne Khidr (arabisk al-khidru, ”den grønne”) og Elias, men fejres mest som forårets komme og årstiden for overflod. • Cem (arabisk jamaʿa, ”at samle, forene”) er den vigtigste højtid i alevismen. Det er et årstidsritual, hvor man ”gør regnskab” med sig selv og andre. I forbindelse med Cem fornyer man sin trosbekendelse for at starte på en frisk, som et godhjertet menneske. Som forudsætning for at komme til Cem kræves det, at man har et godt hjerte, og at man ikke er uvenner eller har konflikter med andre. Hvis der er tilfælde af konflikter, sættes en dede til at tale med de involverede og løse konflikten, så man kan deltage. Hvis man laver noget, som er særligt imod reglerne, som fx at være utro, kan man blive udelukket fra Cem i op til syv år. Inden ceremonien begynder, uddeles 12 tjenester til minimum samme antal personer, som skal varetage disse under ceremonien. Tjenesterne indebærer alt fra dede’ens rolle som religiøs specialist og leder af Cem, musikant, dørmand til ansvarlig for rengøringen. Under Cem bliver der bl.a. danset den rituelle dans semah til musik fra det tyrkiske strengeinstrument saz. Ligeledes bliver der tændt stearinlys, som symboliserer vækkelsen af det evige ”Gudslys”, som repræsenterer Gud og visdom. Der bliver læst op fra Koranen og digte fra gamle betydningsfulde skrevet af dede’er samt sunget sange af disse. Traditionelt indgår også slagtning og spisning af et dyr som takoffer, der forinden bliver velsignet af dede’en. I Aarhus har man erstattet dette med et, af dede’en velsignet, fællesmåltid. Som det ligger i navnet, er fællesskabet i centrum og helt afgørende for Cem.

Eksterne relationer

Aarhus Alevi Kultur Center arbejder ikke sammen med andre religiøse grupper, men har som tidligere nævnt en løbende kontakt til Tyrkisk-Dansk Forening i Aarhus. De arbejder langt mere sammen med forskellige offentlige organer omkring emner lige fra trafiksikkerhed, til hvilke muligheder en by som Aarhus har at tilbyde. Andre muslimske retninger har gennem historien haft et yderst anstrengt forhold til alevitterne på grund af deres anderledes syn på religiøs praksis og tro. Misforholdet kommer til stadighed til udtryk den dag i dag gennem det ikke-eksisterende samarbejde på tværs af trosretninger.

Forandringer

Der er ikke sket ideologiske ændringer siden det første pluralismeprojekt i 2002. I Aarhus er der dog sket nogle organisatoriske ændringer siden år 2002. (1) Navneskift fra Alevi Forening Aarhus til Aarhus Alevi Kultur Center, (2) en stigning i antallet af medlemmer fra 100 til 160, (3) fra 2007 et godkendt trossamfund i Danmark, (4) påbegyndt arbejde med henblik på bebyggelse af to cemevi (forsamlingshuse), (5) igangværende oplæring af en dede med fast tilknytning til Danmark og (6) et forhøjet kontingent som konsekvens af det stigende antal af arrangementer for unge og ældre.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.