Hans Christian Nygaard Bloch
Hans Christian Nygaard Bloch (født i 1916, død i 1985) var amatørfotograf og særligt aktiv i perioden 1938-47.
Hans Bloch var søn af Hans Jørgensen Bloch, der drev Blochs Hotel, og han var gift med Else Marie Bloch.
De fleste af Hans Blochs billeder i Aarhus Stadsarkivs samling viser begivenheder og steder i Aarhus under besættelsen 1940-45 - både dramatiske billeder af eksplosionsulykker, schalburgtage og tyske soldater på gaden, men også mere glædelige begivenheder såsom indvielsen af Aarhus Rådhus den 2. juli 1941 og befrielsen den 5. maj 1945. Enkelte af hans billeder er fra andre steder i Danmark.
Aarhus Stadsarkiv har indgået aftale, så hans billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.
Se også