Arbejdernes Produktionsforening

Fra AarhusWiki
Version fra 14. feb. 2013, 11:33 af JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) JanneMarieBarslev (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken Studsgade nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden b...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Det er en af arbejderbevægelsens vigtigste historiske områder, der gemmer sig bag husrækken Studsgade nr. 8-22. Inde i gårdene bagved og i ejendommene ud mod gaden blev den første levedygtige produktionsvirksomhed skabt af den kooperative bevægelse i Danmark. Mod gaden fremstår husrækken blandet og uden sammenhæng, men med sin egen urbane kvalitet i variation og materialer. Her er flot restaureret bindingsværk i to 1600-1700-tals-købmandsgårde i Studsgade 20, et lejligheds- og butikskompleks i Studsgade 16-18 og arkitekttegnede beboelseshuse i to etager fra anden halvdel af 1800-tallet i nr. 8 og 10.

Men træd ind i gården gennem porten i nr. 16-18 og kom indenfor i et sjældent miljø fra industrialismens og arbejderbevægelsens unge dage.

Fil:Rutana .jpg
Brød til folket, bagt af folkets repræsentanter selv! Går man i dag ind i gården bag Studsgade 16-18, ser man endnu de flotte garageanlæg, der blev opført til salgsbilerne i 1931-1932.

Koorporationens højborg

Det er arbejderbevægelsens fællesbageri og brændselskontor, der har givet denne del af gaden en særlig betydning i byens historie. I 1893 indrettede Socialdemokratiet sit hovedkvarter i Studsgade 2-4. Partiet havde ellers holdt sine møder rundt omkring i byen på beværtninger og hoteller. Det blev kun til nogle få år for partiet i gaden, men gaden fremstod også på andre måder som arbejderbevægelsens centrum.

Arbejdernes Forbrugsforening blev grundlagt i 1884 (to år før Arbejdernes Fællesbageri i København). Brød var en livsfornødenhed, og i 1884 var prisen meget høj. Arbejderbevægelsen på lokalt plan var ved denne tid endnu vævet tæt sammen med Venstrefolk, og de to grupper stod bag foreningen ved dens dannelse. Venstrefolkene trak sig dog ud efterhånden.

Foreningen skiftede i 1906 navn til Arbejdernes Produktionsforening. Man kunne blive optaget som medlem for 12 kr., prisen for en aktie, som kunne købes på afdrag med 50 øre om måneden. Med tiden blev det de ”institutionelle investorer”, der dominerede, da man i 1906 gav Arbejdernes Fællesorganisation med underliggende foreninger ret til at købe aktier. I den første bestyrelse finder man blandt andre den navnkundige redaktør Harald Jensen.

Æltemaskinen blev trukket af heste

I første omgang lejede foreningen bageriet på Margrethemøllen ved Knudriis Bakken, og efter ansættelsen af en bager, en bagersvend og en brødkusk kunne man den 10. november 1884 udbringe det første brød. Efter tre uger var der omtrent 30 udsalgssteder i byen. I 1888 rykkede man ind i Studsgade 20 og slog dørene op til butik med eget bageri og bestyrelsesværelse. Brødet blev æltet ved hestekraft, altså levende heste, der gik i en såkaldt hestegang inde i gården. Nogle år senere blev også pakhuset tilhørende Studsgade nr. 22 erhvervet af foreningen, og herinde – huset står endnu – indrettede man med sig med nye ovne, brødkammer, mølleri og bageri.

En dampmaskine kunne man efter kort tid ikke undvære. Det var ingen ringere end den senere borgmester Jakob Jensen, der var med til at hjemføre den første dampmaskine, som blev købt brugt på Djursland. Han var forretningsfører i mange år.

Øl, kul – og kringler

I december 1907 gik man skridtet videre. I en ny, grundmuret bygning, der stødte op til det nu nedrevne, ældre bageri, indrettede foreningen sig med nye maskiner og ovne. ”Og nu skal De se,” sagde Jakob Jensen til den forsamlede presse og præsenterede dem for dagens virkelige nyhed: Arbejdernes bageri kunne nu også bage kringler! Vægge beklædt med fliser vakte også opsigt, og bageriet blev rost af alle aviser, ”ogsaa Modpartens Blade” – det vil sige Stiftstidende!

Arbejderne levede ikke af brød og kringler alene, og virksomheden rummede også kul- og brændselshandel. I 1891 havde arbejderbevægelsen også fået eget bryggeri.

Fil:Brødudlevering.jpg
Under strejken i august 1943 kunne Arbejdernes Produktionsforening ikke få kørt brød ud, og måtte derfor indstille bagningen. 28. august solgte foreningen ud af deres lager til private, hvilket skabte en lang kø henad Studsgade.

Arbejderbevægelsens midtpunkt

Det gik ned ad bakke for de kooperative virksomheder i slutningen af 1930’erne. Bryggeriet blev afviklet, men i Studsgade var der fortsat bageri, selvom også brændsels- og kulafdelingen på havnen måtte standses i 1960’erne. Til sidst blev fintbrødsbageriet solgt til Brugsens Coordinaselskab, men man forsøgte at køre videre med rugbrød og franskbrød i et nyt bageri. Det blev lagt i Brabrand og indgik i koorporationens fællesbageri under navnet Rutana Vest.

Billedtekst: Brød til folket, bagt af folkets repræsentanter selv! Går man i dag ind i gården bag Studsgade 16-18, ser man endnu de flotte garageanlæg, der blev opført til salgsbilerne i 1931-1932. Billede fra arkivet, 1940’erne. Leveret af Aarhus Stadsarkiv.