Vestergade 5
Vestergade 5 er en adresse på Vestergade, hvorpå der står en iøjnefaldende etagebygning.
Ejendommen eksemplificerer 1850'ernes senklassicistiske arkitektur, og blev i samme periode erhvervet af strømpefabrikant Fr. Werner, som igangsatte straks en længerevarende ombygningsproces. Husets mest gennemgribende forandring var i 1857.
Sagen bestod i, at Bygningskommissionen behandlede sagen "som en ombygning af den femten fag lange eksisterende forbygning i bindingsværk". Bygningens ateliervinduer er fra 1861.
Gården rummer også en række bygninger, der er blevet til i henholdsvis 1863, 1866 og 1878. Prikken over i'et er oprettelsen af gårdmiljøets lejligheder fra 1881-83.
I 1894 flyttede bandagisten Wilhelm August Kaiser ind med sin virksomhed, hvor der også blev fremstillet kirurgiske instrumenter. Han fejrede i 1944 50 års jubilæum på adressen. Som nabo på samme adresse havde han i mange år Axel Nielsens blomsterhandel. I 1930'erne drev Fru C. Poulsen pensionat på adressen.
Som barn og ung boede den danske sprogforsker Karl Adolf Verner (1846-1896) her med sin familie. På bygningen er der en mindeplade for det.
Vestergade 5 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Den indre by Århus, 1984
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215
- Viggo J.v. Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, 1920