Lisbjerg Andelsmejeri

Version fra 23. mar. 2023, 16:30 af Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.2213339609395, 10.16511599533221~Lisbjerg Andelsmejeri; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.2213339609395, 10.16511599533221 |align=right }}</div> '''Lisbjerg Andelsmejeri''' var et mejeri beliggende på hjørnet af Randersvej og Forten i Lisbjerg. Mejeriets virke strakte sig fra 8. juni 1887 til 30. september 1963, hvorefter mejeriet fusionerede med Mejeriet Vesterbro. Som andelsmejeri arbejdedes der ud fr...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Indlæser kort...

Lisbjerg Andelsmejeri var et mejeri beliggende på hjørnet af Randersvej og Forten i Lisbjerg. Mejeriets virke strakte sig fra 8. juni 1887 til 30. september 1963, hvorefter mejeriet fusionerede med Mejeriet Vesterbro.

Som andelsmejeri arbejdedes der ud fra andelstanken, om at man skulle være andelshaver for at kunne levere mælk til mejeriet, og at man ud fra en kontrakt forpligtede sig til levering. Desuden lod man som andelshaver sin mælk underkaste løbende kontrol og var indforstået med at overskuddet blev delt i forhold til leveret mælkemængde.

Blot 5 år efter det første danske andelsmejeri blev bygget stod der også et mejeri klart i Lisbjerg. Der opstod en ring af andelsmejerier rundt om Aarhus, med mejerier i Hjortshøj, Lystrup, Lisbjerg, Søften, Mundelstrup og Tranbjerg.

I Lisbjerg blev flere landmænd enige om at stifte et interessantselskab den 11. januar 1887 med henblik på at oprette og opføre et andelsmejeri. De mange landmænd kom fra byerne Lisbjerg, Lisbjerg-Terp, Kasted, Elev og Ølsted. 6 mælkevogne blev købt efter tilbud af smed Martinus Jespersen fra Terp og karetmager Ratcke fra Trige. 220 kroner stykket til levering senest 25. maj 1887.

Til opførelsen af selve Lisbjerg Mejeri blev der antaget tilbud fra murer Jørgen Jensen fra Lisbjerg og tømrer Jacob Jensen, også Lisbjerg. For en pris af 9.925 kr. blev bygningen opført med skiffer tag, og var klar til produktion allerede 8. juni 1887. De første 20 år koncentrerede Lisbjerg Andelsmejeri sig om at producere smør og lidt ost om sommeren.

Den første bestyrelse i Lisbjerg Andelsmejeri

  • Peder Pedersen, Lisbjerg (formand).
  • Peder Nielsen, Terp
  • Rasmus Nielsen, Elev
  • Søren Rasmussen, Ølsted
  • Niels Poulsen, Kasted

Lisbjerg Andelsmejeri på Aarhusarkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=157744

Litteratur og kilder

  • Østjysk Hjemstavn. Årg. 52. 1987. Lisbjerg Mejeri. P. Holm Jensen. 72-87.