Ceres Arena
Ceres Arena (tidl. "Atletion Arena" og "NRGi Arena") er en indendørs event- og sportshal med plads til 5.000 tilskuere (4.394 siddepladser, 591 ståpladser og 15 kørestolspladser). Arenaen er beliggende ved siden af Ceres Park for enden af Stadion Allé i Havreballe Skov. Ceres Arena indgår som en del af sportskomplekset "Ceres Park og Arena" tidligere kendt som Aarhus Idrætspark og Atletion.
Hallen er inspireret af de gamle amfiteatre i Rom med tribunepladser opbygget omkring et centergulv. I den lyse foyer, der går hele vejen rundt om hallen, er der toiletter, barer og garderober samt Ceres Café, hvor der er plads til 150 siddende gæster. Desuden er der adgang til to lyse VIP-lounger og flere mødelokaler.
Via spillertunellen er der adgang til fire omklædningsrum - alle med brusebad, sauna, toilet og behandlerrum.
Ceres Arena på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Ceres Park og Arena. Indendørs sport. https://www.parkarena.dk/sport/indendoers-sport/