Johan Arentsen Althalt (1635-1728)
Johan Arentsen Althalt var kæmner i Aarhus i 1679.
Født 12. juli 1635 i Aarhus, død 10. januar 1725, har epitafium i Vor Frue Kirke.
Søn af handelsmand og borger i Aarhus Arent Althalt (1595-1637 fra Westfalen og hustru Alhed Hansdatter Kettel (1596-1644).
Gift første gang med Maren Hansdatter (1640-1672), datter af hatsofferer Hans Jørgensen Kryssing og hustru Dorthea Pedersdatter.
Gift anden gang med Maren Svendsdatter, datter af Svend Albertsen ved Vor Frue Kirke og Johanne Christensdatter. Med sine hustruer fik Johan Arentsen Althalt børnene:
- Dorthea Johansdatter Althalt (1665-1737), gift med Oluf Sørensen (1657-1724), rådmand i Aarhus.
- Arent Johansen Althalt (1673-1745), ejer af Lyngbygaard.
- Christen Johansen Althalt (1675-1734), ejer af Lyngbygaard.
Fra Vestergade til Lyngbygaard
Johan Arentsen Althalt tog borgerskab i Aarhus 16. juli 1663. I 1680'erne boede han på en grund med gård og have, hvor Vestergade 46 ligger i dag, samt på en grund ved det nuværende Vestergade 27, ligeledes i en gård med have. Hvor, han boede først, vides ikke.
I 1686 flyttede han fra byen, da han købte godset Lyngbygaard, som efterfølgende nedarvedes inden for hans slægt.
Litteratur og kilder
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- A.S.A.1913/40,1931/29,1933/156,201,1936,201,1936/91,92,98,103,1937/92 P.T.5.R/264 - Hoffmeyer: P.N. - Borgerskabsprotokollen
- aastrup.de om Arent Althalt, http://www.aastrup.de/tng/getperson.php?personID=I451&tree=Malling