Marcus Galthen Bech (1840-1918)
Fra AarhusWiki
Fabrikant Marcus Galthen Bech jr. (f. 28. marts 1840 i Aarhus, død 9. juni 1918), søn af kradsuldsfabrikant og kaptajn i borgervæbningen Marcus Galthen Bech, der selv var af gammel Aarhusslægt.
Overtog efter endt handelsuddannelse hos faren dennes virksomhed, først sammen med en storebror, senere alene. Flyttede fabrikken fra møllerne i Marselisborgskovene til farens gård i Borgporten og indførte dampdrift.
Boede på familiegården i Borgporten fra sin fødsel til 1915. I en lang årrække kirkeværge for Vor Frue Kirke, medlem af Fattigkommissionen og revisor ved Teknisk Skole.
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.