Drammelstrup
Drammelstrup er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Astrup sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Fra 1842-1963 hørte byen under Astrup-Tulstrup-Hvilsted Sognekommune, og i 1963-1970 under Solbjerg Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
 
  == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Smålandsby.
Geografi og bevoksning:
Landskabet er svagt bølget med fald nordover ned mod tunneldalen, som løber sydøstover fra Stilling Sø. Beplantningen må som helhed betegnes som fremtrædende, hvilket dog i høj grad er betinget af skovområdets tilstedeværelse. Landsbyen har et enkelt vandområde, nemlig en mindre branddam, der på grund af sine omgivelser må siges, at udgøre et positivt træk i miljøet.
Bygninger og erhverv:
Med kun en enkelt ejendom anvendt til beboelse er landsbyens funktion landbrugsorienteret.
Vejnet:
De trafikale forhold bærer præg af mindre biveje, Drammelstrupvej og Rasborgvej, med ringe trafik. Det interne vejnets form er grenet og slynget. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 | 
| Indbyggertal | 10 | 
| Antal bygninger | 11 bygninger fordelt på 4 ejendomme, heraf 3 landbrug | 
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | Ingen | 
| Særkende for landsbyen | Skovområdet i landsbyens vestlige halvdel må tildeles en positiv miljømæssig værdi og har stor betydning for landsbyen som helhed. | 
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Drammelstrup på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet | 
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.