Øgadekvarteret

Reparation af skorsten på Ceres. Med kig ned over Øgadekvarteret med Vesterbrogade og Mønsgade forrest. Foto: Ukendt. Arkivskaber: Poul Egede Møller, Aarhus Stadsarkiv, 1905-1915

Øgadekvarteret, herunder Sjællandsgadekvarteret, er et område som skråner stærkt mod øst og blev tidligere kaldt Munkebakken som følge af, at det lå udenfor Munkeport. Området afgrænses af Langelandsgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé, og Vesterbro Torv.

Øgadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 19. århundrede og frem til det 21. århundrede. Det meste bebyggelse blev opført i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og er etagebyggeri, der var tiltænkt arbejdere og middelklassen. Kvarteret opstod, fordi Aarhus fra midten af 1800-tallet og som et resultat af industrialiseringen oplevede en massiv befolkningstilvækst, som resulterede i et stigende behov for boliger. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde bag ved bygningerne. Kvarteret repræsenterer den bølge af nye arbejderboliger, der blev opført i forbindelse med industrialiseringen.

Kvarteret opstod

Øgadekvarteret opstod som et resultat af den befolkningstilvækst, der kom til byen i forbindelse med industrialiseringen i årene fra 1870 til 1900. Det store boligbehøv gjorde, at byens borgere efter ophævelsen af konsumptionen (bytolden), trængte ud bag byens gamle byporte. Fabrikker og boligkvarterer skød hurtigt op, og kort efter århundredskiftet var arealerne mellem det gamle Århus og de nuværende ringgader stort set udbyggede. Disse områders boligkvarterer - karrékvartererne - omfatter ca. 5.000 etageejendomme. Området omkring Munkebakken, beliggende nord for vejen bag om byen (nu Nørregade-Nørre Allé), blev til Øgadekvarteret.

Da købstaden i 1850’erne begyndte at vokse uden for de afgrænsende toldplankeværker, blev én af vækstzonerne langs Nørregade, og på bakken lige ovenfor voksede en spredt villabebyggelse frem. Her kunne byens rigmænd nyde den landlige idyl og udsigten over byen. Flere af disse villaer kan genfindes i dag. Samtidig kom etagebyggeri, som i overvejende grad blev beboet af arbejderfamilier. I takt med udbygningen fik gaderne tildelt danske ønavne med Thunøgade som den første, efterfulgt af Hjelmensgade og Samsøgade. De to førstnævnte blev dog ændret fra andre oprindelige navne.

Det meste af bebyggelsen er opført i slutningen af det 19. århundrede og frem til omkring 1920. Oprindelig var det en blanding af småerhverv og beboelse typisk for området. I mange af gaderne var der små butikker, som for de flestes vedkommende nu er nedlagte. Området omkranses af Langelandsgade, Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade, Nørre Allé og Vesterbro Torv.

Fra arbejderkvarter til attraktivt boligområde

I 1970'erne ændredes beboersammensætningen sig fra et typisk arbejderkvarter til et attraktivt boligområde med mange uddannelsessøgende. Området er blandt andet kendt for en stærk beboerbevægelse og Børnenes og Beboernes Jord, hvilket har medført at den nordlige bebyggelse er blevet kendt som Sjællandsgade-kvarteret. Dette afgrænses af Kaserneboulevarden, Høegh-Guldbergs Gade, Nørregade og Ny Munkegade.