Joseph Ludvigs (1806-1848)

Fra AarhusWiki

Joseph Ludvigs var skomagermester og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation.

Født 1806 i København, død den 20. september 1848 i Aarhus.

Søn af købmand Lipman (Levy) Cantor og hustru Esther Cantor f. Levy. Bror til Abraham Lewis.

Gift den 20. marts 1835 i Aarhus med Lovise Marie Brodersen, født 1815 i København, død efter 1851.

Karriere

Joseph Ludvigs var født i København, men havde lært skomagerhåndværket i St. Petersborg og arbejdede først der, siden i København.

Den 23. juli 1832 tog han borgerskab i Aarhus som skomagermester. Han åbnede et udsalg på en 1. sal i Mejlgade 19 og havde i markedstiden udsalg på Store Torv ved rådhuset. Siden flyttede han en del omkring.

Politik

I 1844 var Joseph Ludvigs ligningsmand, og tre år senere, i begyndelsen af 1847, blev han valgt ind i Aarhus Borgerrepræsentation. Hans arbejde her blev af kort varighed, idet han døde det følgende år.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Brandkommissionen 1847
  • Komiteen til at anvise regninger 1847
  • Kirkeinspektionen for Frue sogn 1847-48

Litteratur og Kilder