Borum

Landsby i Aarhus Kommune, selvstændigt sogn (Borum Sogn).

Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Historie

Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.

Borum er nærmest cirkulær med en udløber mod øst. Denne går tilbage til sidste fjerdedel af 1800-tallet, og bortset herfra svarer Borums nuværende sammenhængende bebyggelse temmelig nøje til byens omfang omkring 1800.

Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, til dels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af går­de det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens belig­genhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen.
De fleste af disse funktioner er nu ophørt, men byen har stadig en vis servicemæssig betydning. I dag er Borum en boligby med anselig udpendling. Landbrug spiller dog endnu så stor en rolle, at gårde og andre landbrugsejendomme flere steder i byen trods de mange huse er et iøjnefaldende indslag i gadebil­ledet.

Borum Kirke

Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Ved et mageskifte i 1582 overgik Borum Kirke til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan Arent Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Borum ligger i en svagt markeret øst-vestgående sidedal ved nordranden af det store dalstrøg, der fortsætter Egå-tunneldalen vestover.

Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved Borum Byvejs udmunding i Stillingvej.

Bygninger og erhverv:

13 gårde, 80 beboelseshuse og endvidere findes et maskinværksted, et forsamlingshus og en købmand.

Af de bevaringsværdige er Langelinie 62 med det gamle stuehus til den omkring 1890 udflyttede Østergård værdifuldest. Det behersker helt gadebilledet omkring udmundingen af Bysvinget i Langelinie.

Vejnet:

Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg­- Randers, der her mødtes.
I miljønegativ retning har i 60'erne og begyndelsen af 70'erne trukket trafikgener i forbindelse med betydelig øst-vestgående gennemfartsfærdsel, men dette problem har efter 1974 fundet sin løsning ved anlæg af omfartsvej.

År	1974
Indbyggertal	300
Antal bygninger	150
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	17 + kirken
Særkende for landsbyen	Borum indtager sammen med Todbjerg en særstilling blandt klasse-1 byerne. De har begge mere end dobbelt så mange indbyggere som nogen af de øvrige i gruppen og har mere varieret erhvervsliv. Der er vel i Borum som i Todbjerg - men dér i mindre grad - foretaget uheldige miljømæssige ændringer i de seneste årtier, men plus og minus afvejet mod hinanden, må Borum som Todbjerg stadigt karakteriseres som en af de allerbedste landsbyer. Indkørslen til Borum sydfra er den smukkeste overhovedet i kommunens landsbyer.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

http://www.borum-lyngby.dk/

Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.