Dynkarkbroen
Dynkarkbroen var en bro over Aarhus Å ved Dynkarken. Ombygget i 1934.
En ny bro til den øgede havnetrafik
Der var allerede snak om en bro ved Dynkarken tilbage i 1873, næsten 30 år før den blev bygget. Havneudvalget skrev til Aarhus Byråd, med en anbefaling om at bygge en bro og en ansøgning om et tilskud til havnekassen, for byggeriet af den. Byrådet beder om tegninger og overslag, hvilket kommer næsten et år senere, i december 1873. Der var dog en indsigelse fra skibsredere og skibsførere, om at en ny bro ikke måtte indskrænke pladsen ved åhavnen. Argumentet var at forkortelsen af transport, ikke var værd at ofre kølhalingspladser for. Prisen for en klapbro blev på dette tidspunkt fastsat til ca. 9000 rd.
Sagen blev dog udsat, først med et år, og derefter på ubestemt tid, indtil Sankt Clemens Broen var færdig. Der sker dog ikke noget nyt i sagen før Byrådet i 1897 diskuterer behovet for en bro ved Dynkarken. Trafikken var steget i løbet af årtierne, og Mindebroen og Svingbroen var ikke nok til at håndterer den færdsel der var over åen ved havneområdet. Pladsmangel var dog stadig hovedargumentet imod en ny bro, men de fleste i Byrådet var for opførelsen. I 1899 skrev Indenrigsministeriet til Aarhus Byråd om en udgiftspost på 20.000 kr, til en ny bro ved havnen. De krævede en gennemgang af projektet, inden de ville godkende det. Havneingeniøren sender to udarbejdede projekter, begge lagde vægt på at broen skulle være bevægelig, for at imødekomme pladskravene fra åhavnen.
I 1900 godkender Indenrigsministeriet planerne, i et brev til byrådet, hvori man også kan læse at projektet vil komme til at koste 60.000 kr (svarende til ca. 4.5 millioner kr. i dag). Fordi broen først og fremmest kommer til at gavne den almene trafik over åen, og vil være til gene for havnen, imens byggeriet står på, mener ministeriet at kommunen skal hæfte for halvdelen af budgettet. Byrådet får dog forhandlet sig til en ny aftale, hvor kommunekassen skulle betale 25.000 kr., fordelt over 5 år. Derudover havde gasværket oplyst man kunne spare 20.000 kr. ved at lave en fast konstruktion, så der kunne lægges ordentlige gasledninger. Havneudvalget modsagde sig dette, og kommunekassen modtog derfor en kompensation på 10.000 kr. fra Indenrigsministeriet, for tabet af besparelsen. I oktober 1901 blev broens konstruktion testet og bestod. Der skulle dog gå lidt tid endnu inden den blev åbnet for offentligheden. Stiftstidende skrev at de i denne periode modtog flere læserbreve, med klager over at åbningen trak ud. Stiftstidende selv tilføjede at presset på Mindebroen var "enormt". Det lader dog til at den er taget i brug d. 3 marts 1902.
Ombygning til en fast bro
I 1934 begyndte Byrådet og Havneudvalget licitation af tilbud for ombygning broen. Der skulle nu være en fast bro, fremfor den rullebro der havde været indtil da. Arbejdet tilfaldte Christiani og Nielsen, der i maj måned 1934, begyndte arbejdet med at demonterer den gamle bro. Arbejdet gik stødt frem og den stod færdig september samme år. I første omgang blev der dog kun åbnet for fodgængere. Flere ting trak arbejdet ud, først var det vejene der skulle kobles sammen, derefter skulle der lægges fjernvarmerør. Hvornår den endeligt blev åbnet vides ikke, men i 1935 lod den til at stå helt færdig.
Se også
Litteratur og kilder
Aarhus Stiftstidende
- 19. november 1897
- 8. oktober 1901
- 3. marts 1902
- 2. marts 1934
- 19. april 1934
- 28. april 1934
- 2. maj 1934
- 11. september 1934
- 6. oktober 1934
- 23. oktober 1934
Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller
- 1873 16. januar, 11. december
- 1875 7. januar
- 1899 9. marts, 14. september
- 1900 4. januar
