Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg

Efter krigen blev Sindberg for kineserne et symbol på håb og fremtid midt i krigens mørke. I 2000 sendte Kina en vandreudstilling om Nanjing-massakren til Europa. I maj samme år kom den til Aarhus, hvor den blev stillet op på Rådhuset.

Statuen af Bernhard Sindberg opstillet i Mindeparken. Fotograf Helle Højholdt.

Detalje af statuen af Bernhard Sindberg, der blev opstillet i Mindeparken. Fotograf Helle Højholdt.

I 2019 kunne en stor udstilling om Sindberg opleves på Dokk1 i Aarhus. Udstillingen blev til på initiativ af Nanjing Kommune og blev udarbejdet af Nanjing Kommune, Nanjing Universitet og Memorial Hall to the Victims in the Nanjing Massacre og opstillet i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Stadsarkiv.

I forbindelse med udstillingen kunne Dronning Margrethe 31. august afsløre en statue af Sindberg i Mindeparken. Til afsløringen deltog blandt andet delegerede fra det officielle Kina samt mange fra Sindbergs familie. Statuen er skabt af billedkunstneren Lene Desmentik i samarbejde med kunstnere fra Nanjing.

Mindesmærkets betydning

Selve figuren af Bernhard Arp Sindberg står med armene ud til siden som en gestus, der inviterer beskueren indenfor. Figurens blik er vendt en lille smule nedad, hvilket er en kinesisk tradition for heltefigurer. Samtidig er figuren placeret således, at Sindberg ser ud over Aarhus Bugten i retning mod øst og dermed mod Kina, hvor han udførte sine heltegerninger. Figuren er modelleret ud fra billeder af den unge Sindberg i årene 1937-1938, som er den tidsperiode, hvor han opholdte sig i Nanjing i Kina.

”Håbets dør”

Rammerne, som figuren står i, er udformet som en åben dør, for det, Sindberg gjorde, var bogstaveligt talt at åbne døren for de flygtende kinesere og skjule dem for den japanske angrebsmagt. Døren er samtidig et symbol på det kulturelle samarbejde mellem byerne Nanjing og Aarhus, som denne gave er med til at indlede. Man kan således se den ene ramme som byen Nanjing og den anden ramme som Aarhus, der i dette samarbejde flettes sammen. På samme måde forsøges det anskueliggjort, at rammerne åbner dørene op mod hverandre - både kulturelt og menneskeligt. Dørrammerne åbner op mod vandet i Aarhus Bugten i østlig retning - altså mod Kina. Mindesmærket kaldes nu i Kina for ”Håbets dør” eller ”Håbets port”.

Baggrund for figuren

Sindberg står smukt placeret på en cirkelform støbt i bronze, som er en anelse forskudt i forhold til dørrammernes sammenføjning. Denne bronzecirkel er igen forskudt en smule fra stensoklens midtpunkt for at skabe en skulpturel balance imellem skulpturelementerne. Soklen i sten er ligeledes udformet som en cirkel. De to cirkler i hvert sit materiale symboliserer jordkloden, som Sindberg rejste på tværs af, og hvor de to byer - her symboliseret i hver deres materialeform - nu mødes i en ny udveksling af kulturelt samarbejde.

På forsiden af selve stensoklen sidder desuden afstøbningen af en sten fra Nanjings 600 år gamle, velbevarede bymur. Stenen fra bymuren symboliserer i Kina modighed, hvilket er en egenskab, som Sindberg i høj grad besad.

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146693 longitude=10.192770> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.192770, 56.146693] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

* Sindberg - Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38 af Peter Harmsen, 2019, Lindhardt og Ringhof.