Åbo

Landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Hovedtrækkene i Åbos struktur har gamle aner. Den tvedeling, der er karakteristisk for byen i dag, eksisterede også omkring 1800. Derimod var strukturen i vestområdet da adskilligt mere kompakt. Bebyggelsen er at opfatte som en vejby med to klynger gårde og huse med en indbyrdes afstand på godt 100 meter. I alt var der 7 gårde og to bolsteder plus halvt så mange "huse". Lidt ind i 1800-tallet begyndte den vanlige udflytning. Den berørte især bol- og husmandsstederne, kun to gårde flyttede ud og kun et par hundrede meter. De forladte tomter blev som almindeligt optaget af huse for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. I 1875 var udflytningen afsluttet, siden er bebyggelsesmønsteret praktisk taget ikke ændret. Udstykning med landbrug for øje har aldrig fundet sted, og den eneste parcellering af byjorden af lidt større omfang har været salg af jord til udvikling af Ormslev Stationsby. De 7 gårde er blevet reduceret til 6, ved at en af dem er opgået i Åbogård.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger ved nordranden af plateaulandet syd for Århus-tunneldalen, og de interne niveauforskelle er derfor minimale. Mod nord sænker tunneldalens her kilometerbrede og jævnt faldende sydskråning sig ned til den plane dalbund og skaber vid udsigt i retning mod Skibby og Ormslev Stationsby.

Åbos åbne struktur har til følge, at byen i betydelig grad præges af de omgivende marker. Trævæksten må som helhed trods spredning karakteriseres som ret fremtrædende. Der vokser store træer i tilknytning til de fleste gård- og hustomter, især ved Abogård, hvor en flot pileallé, fører fra vejen ind til går­den. Hertil kommer den lille skov ved vestenden af bebyggelsen.

Bygninger og erhverv:

Ejendomsbestanden omfattede i 1974 17 enheder, heraf 6 gårde. Resten er beboelseshuse med udhuse, og Åbo er således en landejendomsby. Landbrug er eneste lokale erhverv.

Vejnet:

De trafikerede forhold er præget af den gennemgående bivej, der er en del trafikeret og medfører visse støjgener. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinjet. Vejbelægningen er asfalt, når ses bort fra indkørslerne til gårdene. Der eksisterer grusbelagte fortove ud for visse af bygningerne.

År	1974
Indbyggertal	30
Antal bygninger	17
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	7
Særkende for landsbyen	I miljønegativ retning trækker Ormslevvej, der dels opdeler byen og dels for­volder trafikgener. Trods et let slynget forløb gennem bebyggelsen har udretningen og udvidelsen af vejen i 40 'erne berøvet den ethvert præg af landsby­ vej. Åbo har dog flere miljømæssige kvaliteter, navnlig indeholder den en række gode bygninger. At den alligevel er placeret som en klasse 3-by, skyldes især Ormslevvejs uheldige følger.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/