Holme-Tranbjerg Kommune

Fra AarhusWiki
Version fra 30. okt. 2018, 14:52 af LS (diskussion | bidrag) LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Holme-Tranbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Holme - Tranb...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Holme-Tranbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Holme - Tranbjerg Kommune bestod af sognene Holme, Tranbjerg og Skåde (Skåde Sogn først fra 1949). Det samlede areal udgjorde 3040 ha med et indbyggertal i 1850 på 1050, mens det i 1960 var steget til 11220.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Der lå en række industrier i kommunen, blandt andet Emiliedal og Kragelund Teglværker, Højbjerg Maskinfabrik og J. L. Møller Møbelfabrik. Derfor var mange indbyggere også beskæftigede i industrien, som var den største beskæftigelses-gruppe.

I 1970 blev kommunen en del af Aarhus Kommune.

Litteratur og kilder

  • J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.