Hørslev
Landsby i Aarhus Kommune, hører under Framlev Sogn.
Historie
Bebyggelsen ved nordsiden er den gamle landsbykerne. Bebyggelsen langs Hørslevvej er en udvikling i 1800- og 1900-tallene, førstnævnte især repræsenteret ved to udflyttergårde mellem Hørslevvej og Tandrupvej, sidstnævnte ved et lille parcelhuskvarter i østenden af byen. Ligesom Hørslevbol har Hørslev i usædvanlig grad bevaret det gamle bebyggelsesmønster. Der har været meget lidt udflytning og - hvis man som her fraregner Vorgårde - ingen landbrugsudstykning før efter 2. verdenskrig. Den "oprindelige" landsby omfattede 7 gårde og 4 "huse". Hertil kom de to Vorgårde, der er at opfatte som en selvstændig landsby i ejerlav med Hørslev i snævrere forstand på lignende måde som Hørslev Gårde under Hørslevbol. Gårde og huse var placeret tæt ved hinanden i række ved nordsiden af nuværende Tandrupvej, husene i bebyggelsens yderkanter. Matr. nr. 9 (nuværende Højgård) flyttede tidligt ud, derefter i 2. halvdel af 1800-tallet nr. 5 og 6, der dog kun rykkede ca. 100 m mod syd til nuværende Hørslevvej, således at de i virkeligheden forblev i byen. De forladte tomter blev kun delvis genbebygget, og generelt er landsbyen i dag mindre kompakt end "oprindeligt". De nye landbrugsudstykninger er af ringe omfang (to gartnerier) og har ikke påvirket modergårdene væsentligt.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på et lille næs for enden af en kort dal, der udmunder ved Lyngbygård Å ca. 1 km nord for byen. Placeringen resulterer i miljøpositive niveauforskelle internt i landsbyen; det omgivende landskab i øvrigt er fladt.
Bygninger og erhverv:
Landsbygrænsen er lagt, således at Vorgårde ikke er medregnet til Hørslev. Juridisk er det en del af byen.
Byen består af en 400 m lang nordvest-sydøstlig orienteret række gårde og huse omkring Hørslevvej og Tandrupvej. Byen er en decideret landejendomsby, hvad der er i overensstemmelse med det visuelle indtryk, selv om også parcelhuskvarteret tiltrækker sig opmærksomheden. Ud over landbrug er eneste lokale erhverv håndværk (mindre murermestervirksomhed).
Landsbyens funktion må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
Vejnet:
De trafikale forhold er begrænset til ret ringe befærdede biveje, Labing Møllevej og Tandrupvej. Det interne vejnets form er grenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 55 |
| Antal bygninger | 40 bygninger fordelt på 19 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 8 |
| Særkende for landsbyen | Hørslevs ret høje placering på miljøskalaen skyldes overgennemsnitlig kvalitet af flere faktorer og disses indbyrdes samspil. Den gamle kompakte bebyggelses kerne med mange gårde er i behold, der er adskillige arkitektonisk gode bygninger, gadeforløbet er slynget og har små niveauforskelle, der bidrager til rumopdeling af bebyggelsen, og endelig er der mange store træer. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet
